ForsideBøgerVarekundskab : Udarbejde…ik Paa Kolonialhandlere

Varekundskab
Udarbejdet Med Særligt Henblik Paa Kolonialhandlere

Detailhandel Fødevarer

Forfatter: Karl Meyer

År: 1898

Forlag: Axel Andersens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 301

UDK: 66.38

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 310 Forrige Næste
230 den af Brunstenen selv frembragte violette Farve; samme Virkning har Nikkelilte, der dog giver en mere graalig Farve. Bl aat faas ved Tilsætning af Kobaltilte, forskellige Nuancer af grønt give Kobberilte, Kromilte og Jærnilte; hvidt, tildels uigennemsigtigt Glas, f. Eks. til Lampekupler, faas ved Tilsætning af fosforsur Kalk, Kryolith o. a. Farvningen kan ske paa den Maade, at Farve- midlet indblandes i „Satsen“ (Blandingen af Raa- stofferne), hvorved Glasset bliver farvet helt igennem, eller paa den Maade, at den halvt færdige Genstand dyppes i farvet Glas, saaledes at den faar et Overtræk („Overfang“) deraf. Som R a amate rial i er anvendes mange forskellige Stoffer. Kiselsyren faas for de finere Sorters Ved- kommende af jærnfrit, hvidt Sand, Kvarts eller Flint; til simplere Glas anvendes mindre rent Sand og kisel- syrerige Lersorter. Som Raastof for Kali anvendes Potaske, for Natron Soda eller Glaubersalt (sjældnere Kogsalt) blandet med Kul. Kalken faas af Kalksten, Kridt eller Marmor, og til simplere Sorter benyttes det kalkrige Affald fra Fremstillingen af Sæbesyderlud. Blyilte anvendes i Form af Mønje. Til almindeligt Flaskeglas benyttes Feldspat, Granit og Mergel, der indeholde flere Raastoflfer samtidig, samt Glasskaar. Fabrikationen foregaar paa den Maade, at Raa- stofferne knuses og blandes med rensede Skaar af den Slags Glas, der skal fremstilles, hvorpaa Blandingen smeltes enten som en samlet Masse i en stor Ovn, eller i Digler, indsatte i en saadan. Ovnen holdes uaf- brudt varm og forsynes med ny Sats, efterhaanden som den smeltede Sats forbruges. Formningen sker enten ved Blæsning oftest med Hjælp af passende Forme, der bestemme Gen- standens ydre Overflade, og ved hvilken Massen for- arbejdes i halvt størknet Tilstand, eller ved Støbning eller Valsn in g, ved hvilke Arbejder Massen behandles i tyndtflydende Tilstand. Blæsningen eller Pustningen foretages ved Hjælp af en Pibe, et c. 1 M.^ langt Jærn- rør, paa hvis ene Ende Arbejderen ved Neddypning i den smeltede Glasmasse anbringer en Klump Glas af fornøden Størrelse, som derpaa ved Blæsning i Piben