De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

forbi, da Provinskøbmanden var helt og holdent afhængig af Kjøbenhavner-Grossi- sten, maatte tage sine Varer fra ham og lade sine tilbyttede Landmandsprodukter gaa samme Vej. Da Hovedstadens Forrettigheder var bievne afskaffede, og dens stolte Koffardifiaade knust og kapret af Englandskrigen, var de store kjøbenhavnske Handelsfyrsters merkantile Enevælde knækket og dermed Købstads-Aaget brudt. Det blev dog ikke i første Omgang, at Provinskøbn]anden fik rettet Ryggen og selv taget Tøjlerne i Haand: Hamborgerne og Liibeckerne traadte nu i Kjøbenhavner-Grossi- stens Sted, trængte sig i Tyverne ind mellem Detaillisten i Købstæderne og vore udenlandske Leverandører og Kunder, erobrede kort sagt hele vor Udenrigsomsæt- ning, saavel Landets Forsyning med fremmede Varer som dets Udførsel af egne Produkter. Og det var ikke alene Befragtningen og Salget af vore Eksportartikler, de paa den ene Side besørgede, ej heller nøjedes de paa den anden Side med at være Importører — nej, de forsynede direkte Provinskøbmanden med hans Behov, gav ham Kredit paa Indkøbet og Kapital til at drive sin Handel med. Dette var jo for vore Købstæder, om man vil, en ny Afhængighed, men en mere frugtbar og lærerig Afhængighed end den tidligere: man fik igen rede Penge mellem Hænderne, Pusterum med Betalingen, Raaderum til at disponere selv, Ind- blik i fremmede Forhold, store og frie Forhold, man fik med ét Ord lært at drive Forretning. Den Købmandstype, der under disse Forhold dannede sig rundt om i vore Provinsbyer, bundsolid, omsigtsfuld, myndig og forfaren som den var, er der- for vel skikket til endog at indgyde Nutiden Respekt: Goldschmidt har skildret den uforligneligt, og endnu den Dag i Dag beror saa særdeles meget af Landmandens klippefaste Tillid til sin Købmand, som han trygt tyer til, hver Gang det rigtig kni- ber, netop paa det velerhvervede Ry for Klarsyn, Kløgt, faderlig Velvillie og ubøje- lig Hæderlighed, som i hine Tider blev vundet og grundet rundt om i vore Køb- stæder. Da derfor Forbindelserne med Hamborg i stort Omfang blev brudt ved Krisen i 1847 og den efterfølgende Nationalitetskamp i 1848—50, havde Næringslivet i vore Provinsbyer vokset sig stort og stærkt, saa det nu kunde folde sig frit og selvstæn- digt ud under hele den økonomiske Blomstringsperiode, som derpaa fulgte. Allerede i 1852 var da ogsaa t. Eks. den i Købstæderne hjemmehørende Handelsflaade næsten 3 Gange saa stor som i 1824, medens Kjøbenhavns Handelsllaade først i 1872 naaede op til at have samme Størrelse som i Aaret 1800. Og i den nærmest følgende Tid gik ligeledes Provinsernes Handelsllaade forholdsvis stærkere frem end Kjøbenhavns. Dog, den store Udvikling, der af Fortidens smaa, beskedne Provinsbyer har skabt den moderne Købstad og sat Bybefolkningen udenfor Kjøbenhavn op fra 148,000 i 1840 til c. 560,000 i 1901, altsaa til omtrent det firdobbelte, — den falder først efter Krigen i 1864. Hertil har i første Række de moderne Samfærdselsmidler bidraget, Telegrafer, Jærnbaner og Dampskibe. Vel havde vi alt tidligere lidt af hvert, men først fra 60ernes Slutning af har Danmark faaet dannet sig et sammenhængende System af disse forskellige Kommunikationsmidler, saa at Omsætningen hele Landet over har kunnet tage dem i sin Tjeneste. Samtidig har de nye Tider banet nye Handelsveje, i vor Englands-Eksport har vort Land fundet en frodig sprudlende Indtægtskilde, der hidtil synes uudtømmelig, vort Agerbrug har gjort fabelagtige Fremskridt, i Bondebefolkningens brede Lag har, selv naar det stundom har været »daarlige Tider«, Velstand og Købe-Evne været i stadig og sikker Vækst.