De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

De meget smaa Købstæder, hvoraf Danmark jo har en Del, har vel nok af og til følt sig trykkede af denne mægtige Udvikling, Jærnbanerne er løbne bort med deres Kun- der, og Næringsfrihedens Indførelse har fyldt deres Opland med Konkurrenter til Byens Borgere. Men for de større og største Købstæder har til Gengæld den sidste Menneskealder været en afgørende Opsvings-Periode. Deres Jærnbaner og Havne har suget Kunder til dem langvejsfra, deres Forretningsliv har faaet vid Horizont, ja Verdens-Horizont, en selvstændig Engros-Handel har bragt Erstatning for Læbæl- tets svindende Betydning og Forbrugsforeningernes Overgreb, og fremfor alt er der i disse Byer vokset en Industri op, en livskraftig og levedygtig Industri, som har kun- net give Tusinder og atter Tusinder af nye Hænder Arbejde og endnu flere Tu- sinder det daglige Brød. Og under all dette har Provins-Købstadens hele Fysiognomi fuldstændig skif- tet Udtryk. Hvem af de ældre iblandt os mindes ikke endnu ganske tydeligt. For- tidens lille fredelige Provinsby med sine lavtløbende Huse og toppede Brosten, sine krumme, snævre Gader, løjerlige Gyder og mangfoldige Smaakroge og saa det folke- tomme Torv, ret som om Byen gabede af Kedsommelighed i Middagens bagende Sol, døsende i el vist hyggeligt og fordringsløst Velvære, med sagte Gisp tabende sig blidt og Jjløclt ud i Landeveje, Køkkenhaver og Kornmarker. En Idyl var det, slig en Provinsby — nu er maaske nok det meste af Hyggelig- heden gaaet tabt, men hvad der er vundet, er Velstand og Comfort, et klart og fast Præg af Rejsning og Selvfølelse, Orden og Tidssans. Man behøver end ikke at gaa til de to Byer, som i sig selv er Hovedstæder saa godt som Hovedstaden: Jyllands Ho- vedstad med sine elektriske Sporvogne, sit underskønne Theater, sin pragtfulde Havnepromenade, sit flotte Strøg, sit bedaarende Villakvarter, eller Fyens Hoved- stad, hvor brede, Hotte Gader om Aftenen straaler i festlig Belysning, og den ene offentlige Bygning efter den anden fryder Øjet ved deres stilsikre Arkitektur og i Byens Hjerte endog kappes med selve Hellig Knuds herlige Kirke, der om sine ær- værdige Mure samler hele tre Torve og et yndefuldt Haveanlæg. Selv langt mindre Byer som Vejle, som Svendborg, som Horsens og Helsingør er nuomstunder umiskendelig Stæder og ikke mere — Provinsbyer. For Hundrede Aar siden var Odense, som alt nævnt, en for Datiden forholdsvis folkerig By og Landets næststørste. Den har siden da 7doblet sig og gaar nu med sin nye skønne Havn og sin Søvej til Havet en endnu større Fremtid med sikre Skridt i Møde. Aarhus, som ved Overgangen fra det 18. til det 19. Aarhundrede var en gan- ske lille By, har følgelig haft et desto længere Løb paa Tilvækstens Skala: den har da ogsaa sat Recorden ved al 13doble sig. Derefter er Vejle fra 1801 naaet op til det 11 dobbelte, Horsens lil det lOdobbelte, Kolding til det 8dobbelte, Aalborg til det 6dobbelte. Efter Hovedstadens 475,000 (incl. Frederiksberg og Sundbyerne) fulgte i 1901 Aarhus med ca. 52,000 Indbyggere, Odense med ca. 40,000, Aalborg med 31,000, Horsens med 22,000, Randers med ca. 20,000, Vejle med ca. 14,600, Helsingør med henimod 14,000, Fredericia og Kolding med omkring 12,500 og Svend- borg med ca. 11,500. Og saa er der endelig i Aarhundredets Løb dukket en ny Købstad op, som allerede staar helt oppe i de 10 første Byers Række, nemlig Esbjerg med et Folketal paa henimod 13,500.