De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder
År: 1904
Serie: Jylland
Forlag: Lehmann & Stage
Sider: 41
UDK: 338(489)dan St.F.
4. Bind
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
FORRETNINGSFACADE MOD CLEMENSTORV 5—7
F. W. YHR
Paa St. Clemenstorv i Aarhus ligger der imellem nye og gamle Bygninger et Hus
af hvidt Marmor, hvor bag store blanke Ruder Damernes Øjne tiltrækkes af
fine Hatte, lette Kniplinger, krusede Fjer — Sager, som altid fryder et Kvindeøje,
navnlig naar de er ordnede med en saadan Smag og kunstnerisk Sans som her.
Det er det Yhrske Marmorhus, et lidet Eventyrslot midt i Hverdagslivets Prosa.
Det er just i denne Tid — Februar 1905 — 25 Aar siden, at Frk. Flora Yhr i
en almindelig Dagligstue paa Hjørnet af Ry esgade og Rosenkrantzgade i Aarhus be-
gyndte en lille Virksomhed med at pynte Hatte. Det var saa helt privat, saa ganske
fordringsløst. Alligevel vandt den unge Dames ualmindelige Evne snart Anerkendelse
i videre Kredse. Det var mest for Bekendte, at Frøkenen i Begyndelsen arbejdede;
men den ene anbefalede til den anden — hun fik mere og mere at bestille — og
efter ikke lang Tids Forløb havde hun erhvervet sig en god Kundekreds, som fulgte
med, da hun flyttede til Søndergade nogle Aar efter. Og Frk. Yhr havde — hvad
der vel maa betragtes som et Særsyn — vundet denne Kundekreds uden at have
Skilt ved sin Forretning, uden en eneste Gang saa meget som at have averteret i
et Blad.
Af de Kunder, Frøkenen den Gang havde, var ikke faa udenbys, og mange kom
til Aarhus østfra. De mente, at hun endnu boede for langt fra Byens Midtpunkt —