De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

16 DET ÆLDSTE AARHUS mel Tid fortrinsvis søgte, naar de skulde vælge sig en Boplads. I det brede Dal- strøg1) fra Søerne mod Vest førte Aaen, der dengang var langt anseligere end i vore Dage, ud mod den høje Klint, som Nord fra skød frem mellem Havet og Aaen. Inden for denne faste Knude, der tvang Aaløbet mod Sydøst, har Aaen oprindelig dannet en Sø senere en stor Mosestrækning med flere Holme og gennemskaaret af et mindre Vandløb, der er kommet Nord fra og har haft forskellige Afløb gennem Mosen ned til Aaen. Aaen har forsynet Befolkningen med den første af alle Livsbetingelser, fersk Vand, den har været rig paa Fisk — ligesom de store Skove, der dengang fra Nord og Syd strakte sig langt nærmere ind til Aaløbet end nu, var rige paa Vildt — og den har sal Stedet i umiddelbar Forbindelse med Havet. Mosen og Vandløbet skærmede Stedet mod Overfald fra Land, og Klinten eller Havbakken skjulte Byen, saa den ikke faldt i Øjnene fra Søen. El \ andløb mod Vest her i Nærheden af Frue Kirke omtales endnu i et Do- kument fra 1541. Andre mindedes i de gamle Navne paa de nuværende Gader Grønnegade og Garvergyde. De hed oprindelig Skidenstræde og Skidengyde, uden Tvivl fordi de, — lige som Skidenstræde, nu Krystalgade, i København — laa, hvor det gamle Vandløb havde ført, og hvor der i Aarhundreder efter dets For- svinden hai været fuldt al Dynd og Mudder som de sidste Rester af en engang klar og rislende Bæk. Andre Navne minde endnu om hine ældgamle Naturforhold; saaledes Tangen, nu en Gade, men oprindelig en Landtange, der har skudl frem fra den Holm, paa hvilken St. Nikolai Kirke laa, og mulig liar dannet Forbindelsen med en mindre Holm mod Øst. Frue Kirkesti, der under en spids Vinkel støder til Tangen mod Øst, hed oprindelig ogsaa Tangen, og det kiledannede Terrain mellem disse to Gader, der Lægge have faaet Navn efter de ved deres Bebyggelse foreliggende Forhold, marke- rer endnu den Dag i Dag en Ira Vest i østlig Retning udgaaende Tange. Dernæst det nu forsvundne Gadenavn »Pustervig«, der indtil Tresserne i forrige Aarhundre- de betegnede Strækningen mellem Rosensgade og Borgporten, altsaa Fortsættelsen af Volden. Navnet Pustervig, der anvendes under ganske lignende Forhold som Sted- betegnelse i København, betyder en Vig, en Vandindskæring, der er bleven til el »I ns«, det vil sige et Morads. Og endelig har vi Gadenavnet Emer- eller Immervad. Man kan mulig finde liere Forklaringer paa den første Del af Navnet, men der kan sikkert ikke være lo Meninger om, at den sidste Del har Hensyn til det Vadested, der var dannet i Aaen, uden Tvivl ved at der er udskyllet Sand fra en Bæk lige i Kanten af Klinteknuden eller Havbakken Øst for Aaens Knæ, hvilket Sand paa Grund af Strømmen i Aaen, der førte lodret ind paa Bækkens Udløb, er bleven aflejret inden for Skæringslinien og liar frembragt en Grund i Aaen, der lod sig be- nytte som Vadested. Det var først langt ned i Tiden, at der blev lagt Bro over Aaen paa dette Sted. Al dette gamle Aarhus findes der vistnok ikke andre Bygningsrester, end dem, dei gemmes i Frue Kirkes Mure. Men vi har andre Minder fra denne og endnu ældre lid om Byen og dens Handel; vi har Mønter, prægede i Aarhus saavel i Hardeknuds (1035—1042) som i Magnus den Godes Regering (1042—47), og un- dei de in olige Tider 1147 115/. Og det kan endnu hænde, at Folk, der graver ud *) Dette Dalstrøg har utvivlsomt i en forhistorisk Tid dannet en Fjord i Lighed med de andre lange og smalle Fjorde paa jyske Østkyst.