De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

HISTORIE 17 i Grunden til deres Ejendomme Syd for Vestergade, — altsaa mellem Vestergade og Aaen, — kan grave gamle Ben og Hjærneskaller op af Byens ældste, forlængst hensovede Borgere. Det har i alt Fald fundet Sted i Grunden til Forhusene af Nr. 3 og 5. Og det vil sige saa meget som, at den ældgamle Kirkegaard til St. Nikolai Kirke er ældre end Vestergade. Den har strakt sig længere mod Syd end nu, og Vestergade er først i en senere Tid — i det XV.—XVI. Aarhundrede — ført ud over dens sydlige Del. Aa-Mundingen, som ved sin Brede og Dybde indtog den første Plads mellem alle jyske Aaløb, der udmundede umiddelbart i Havet, laa dengang ikke saa langt fra Aaknæet og Byen, som i vore Dage. Der, hvor nu Gaden Revet findes, laa i den tidlige Middelalder et Rev, en langt i Søen fremskydende Grund, Klinteknudens yderste Spids mod Sydost, som skærmede Aaens Munding mod Vinde fra Nord og Nordøst og saaledes væsentlig bidrog til at gøre »Mindet« til en saa udmærket Havn. Endnu i det XVI. Aarhundrede og senere betegnede den gamle Toldbod i Aagade Midtpunktet for den egentlige Havn, og i det XII. Aarhundrede har der sikkert væ- ret Havn endnu længere mod Vest. Men denne lette Adgang til Havet, der var saa vigtig for Byens Trivsel, med- førte ogsaa sine Farer. Da Venderne begyndte at hærge paa vore Kyster, fandt de snart Vejen op ad den brede Aa. De har sandsynligvis aflagt liere Besøg i Aarhus, efter som en gammel Beretning lyder, at jyske Østkyst var saa medtaget af deres Plyndringer, at den var affolket og øde lige fra Skagens Strand til Ejderstrømmen. Men vi liar kun sikker Efterretning om deres sidste Angreb paa Aarhus, ved hvil- ket Byen atter blev plyndret og brændt. Det fandt Sted i 1157, — samme Aar som Valdemar den Store med Slaget paa Gradehcde indledede sin berømmelige Regering. Aarhus By laa atter i Aske, uden Tvivl ødelagt i Bund og Grund. Men denne Gang skulde det ikke tage et halvt Hundrede Aar, inden den blev rejst paa ny og fik et Opsving som ingen Sinde før. Dette skyldtes ikke blot de lykkelige Forhold under Valdemarerne men tillige en bestemt Mand, hvis Navn for bestandig er knyt- tet til Byens Historie, Aarhus Bys folkevalgte Værnehelgen, Hellig Niels, en Søn af Valdemar den Stores Svoger og Medkonge, Knud Magnussen, der blev dræbt 1157 ved Blodgildet i Roskilde. II. HELLIG NIELS. — PEDER VAGNSEN OG DET NYE AARHUS. BORGEN OG BORGBÆKKEN. — BYENS TOPOGRAFI I MIDDELALDEREN Hellig Niels, der levede paa sin Gaard i Skejby og paa Kongsgaarden i Viby, har ikke gjort sit Navn berømt ved store og drabelige Gerninger, men ved From- hed og Kyskhed. Dog skyldes hans Berømmelse maaske særlig den Omstændighed, at han — den unge Kongesøn, der kunde have levet »som en Prins« i Herlighed O O 7 O og Glæde, men foretrak stille Ensomhed og gik med den haarde Bodsskjorte paa den bare Krop — døde netop i det rette Øjeblik, nemlig paa det Tidspunkt, da Aarhus By havde mest Brug for Himmelens Hjælp, og da der var særlig gunstige Betingelser til Stede for en aarhusiansk Helgens Trivsel og Vækst.