De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

24 AARHUS I MIDDELALDEREN »Volden« ses endnu Skraaningen af den gamle Voldbakke. »Graven«, — enhver ind- født Aarhusianer udtaler dette Ord paa Jysk som en Flertalsform, med sløjfet e og uden Stødtone — er, som Navnet antyder, fremstaaet paa Opfyldningen af den gamle Bygrav. Af denne kunde man endnu i Tresserne af forrige Aarhundrede se en sid- ste Rest, nemlig et Vandløb, der førte det Vand, som stadig samlede sig i Gravens gamle Leje, under en Bro paa Mejlgade og ud i Stranden. Saa sent som 1858 og maaske senere førte der en Smøge langs Vandløbet gennem Malermester Kruses Gaard og ud i Stranden. Bækken, som afgav Vand til Graven paa Byens Nordside, fik Navnet »Borg- bækken« (Borrebæk), et Navn, der synes at antyde, at Byen i sin Helhed, som den laa der paa den ophøjede Klinteknude, betragtedes som en Borg. Navnet overførtes i lidens Løb paa en anden Bæk, der kom gennem Anlæget Vennelyst, og ligesom den første senere blev ledet hen til Studsgade. Bægge Vandløb er nu overdækkede og maa nærmest betragtes som Spildevandsledninger. Men en Stump af den oprindelige Borg- bæk er endnu synlig i Gartner Thomsens Have Vest for Munkegades Port, og Nav- net, der findes angivet paa det af C. Heinen lor den Kgl. General-Vejkommission 1796 udførte Kort, er endnu ikke glemt paa Stedet. I en saa gammel Bispeby og med saa myndige Herrer, som Bisperne var i hine Tider, maatte Gejstligheden komme til at spille den største Rolle. Selv Kongens Myndighed synes i Aarhus — som vistnok i det hele i Bispebyerne — at have været noget niere indskrænket, end i Landets øvrige Købstæder. Et Vidnesbyrd i den Ret- ning kan mulig findes i den Omstændighed, at Aarhus aldrig har haft nogen kon- gelig Borg. Naar Kongerne paa deres Rejser kom til Byen, har de taget Ophold paa Bispegaarden, der efter Reformationen blev lagt ind under Kronen linder Navnet »Aarhusgaard«. Ved denne Lejlghed fik Kongerne saaledes først en egen Gaard i Aarhus. Des mere af Byens ret indskrænkede Plads havde Gejstligheden lagt Beslag paa. Paa det Ferrain Nord for Domkirken, der nu optages af Raadhuset, Provstegaarden, Banken og enkelte Privatboliger byggede Bispen sin Residens. Bag denne, længere mod Nord, laa Bispernes Have, af hvilken en Del kaldtes Rosengaarden, et Navn, der senere blev overført paa den Gade, Rosensgade, som fra Volden førte op til Bispegaarden. Fortsættelsen af Rosensgade ud til Mejlgade hed »Bag Bispegaarden«; paa Kort over Byen fra Slutningen af det XVII. Aarhundrede vil man endnu finde den betegnet ved dette Navn. Syd for Domkirken, paa Pladsen mellem denne, Skolegade, Kannikestræde og det Stræde — mulig »Junkerstræde«, — der løb paa den vestlige Del af det nuvæ- rende St. Clemens lorv — tidligere kaldet S vinetorvet og Kødtorvet og først op- staaet langt hen i Tiden, fik Kannikerne, Medlemmerne af Domkapitlet, deres Bo- lig. Her laa ogsaa et Helligaandshus, samt Bispernes Skriverstue og Stalde. Det store gejstlige Apparat, der hørte til en Domkirke, har næppe været fuld- stændig samlet, før ved den Tid, Kirken blev færdig. Peder Vagnsen havde ganske vist stiftet Domkapitlet omtrent samtidig med Kirkens Grundlæggelse, men det be- stod i lang lid under meget beskedne Forhold. Naar vi derfor finder, at Kanni- kerne i Aaret 1292 fik Skøde paa »et Stenhus Syd for Kirken«, som Biskop Johan- nes havde ladet opføre, har vi maaske deri en Tidsbetegnelse baade for Kirkens Fuld-