De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

GADER OG TORVE 25 endelse i dens første Skikkelse, — der havde da været arbejdet paa den omtrent 100 Aar — og for Domkapitlets Indretning mellem Kirken og Kannikegade. Kirken eller Gejstligheden havde inden den Tid ikke været Herre over Grunden Syd for Domkirken. Naar i vore Dage den gamle Bispegaard, der indtog en stor Del af Kapitelgaardens og Kannikegaardenes Plads, er bleven nedrevet og dens Tomt ud- lagt til et Torv, har Aarhus By i Virkeligheden kun — efter en 600 Aars Forløb — faaet tilbage, hvad der engang var dens' Omtrent paa det nuværende Bispetorv, strækkende sig mod Sydøst ned til Stranden, laa nemlig Byens ældste Torv eller LILLE TORV I AARHUS OMTR. 1830 MED DOMKIRKEN OG RAADHUSET I BAGGRUNDEN Markedsplads. Handelen har vel som alle Vegne begyndt paa Stranden, i Aarhus ved »Mindet«. Om dette Torv faar vi Underretning i et Kongebrev, dat. Slangerup 3. April 1305, ved hvilket Erik Mændved tillader, at den Gade, der fra Torvet i Aarhus fø- rer langs St. Clemens-Kirkens Kirkegaard imod Vest og dernæst imod Nord maa nedlægges, for at Kirkegaarden derved kan blive udvidet. Man kunde fristes til den Antagelse, at den her omtalte Gade, der gik Sønden for Kirken først mod Vest og dernæst mod Nord, var nuværende Kannikegade, der — i den Tid St. Clemenstorv kun var til som en Gade — netop har haft disse Ret- ninger. Men det hedder udtrykkeligt, at Gaden skulde lægges til Kirkegaarden — altsaa den blev nedlagt. Det hedder desuden, at Gadens Nedlæggelse vilde være Kir- ken til Pynt og Prydelse samt give bedre og friere Adgang til denne, hvorved Folk og