De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

26 AARHUS I MIDDELALDEREN Gods lettere vilde kunne blive bjærget i Tilfælde af fjendtligt Overfald eller Ildebrand. Men disse Udtryk forudsætter ubetinget, at Gaden har ligget langt nærmere ved Kirken, end den nuværende Kannikegade, saa nær, at dens nordlige Husrække har lukket for Synet af Kirken og til Dels spærret Adgangen til den. Til Erstatning for den nedlagte Gade skulde Biskoppen og Kapitlet, der ønskede at erhverve den, anvise Byen en anden Grund til Vederlag, der ikke blot vil være fuld Erstatning men langt mere end det, idel den tilbudte Grund »er belejligere for Byens Konservation — næst Guds Hjælp — i mangehaande Farlighed«. Desværre faar vi ingen Oplysning om, hvor denne Grund, — der efter det an- førte har haft særlig Betydning for Byens Sikkerhed, — har været beliggende. Der vilde uden Tvivl deraf kunde være hentet betydningsfulde Bidrag til vor Kundskab om Aarhus’ Topografi. Øst for Domkirken laa — i alt Fald først i det XIV. Aarhundrede — Kathedral- skolen, som den ligger der den Dag i Dag, skilt Ira Kirken ved selve Kirkegaarden og det lille St. Pederstræde, der forbandt Skolegade mod Nord med Mejlgade, op- rindelig Medelgade, mod Syd. Medelgade har muligvis sit Navn af, at den løb mel- lem de to Kirker, Domkirken og den umiddelbart uden for Medelgades Port liggende St. Olafs Kirke, og maa snarere opfattes som Middelgade end som Storgade — Medel- gade er i jysk Udtale bleven til Mejlgade, paa samme Maade som Vedel By er bleven til Vejle By og Vejlby. At udlede Navnet af Adjektivet magle eller møgle (stor) ligger sikkert langt fjernere. Et Sted umiddelbart uden for Byen hed Medelbjærget, men kan ikke have noget med Medelgade at gøre, da det laa mod Sydvest paa den anden Side Aaen, og Gaden aldrig har kunnet føre dertil. Skoletrappen førte, — som omtalt — ned til Stranden under Skolebakken, me- dens Skolegade førte ned til Revet uden for Mindet. Aamundingen har af og til maattet renses op og uddybes, og Dynd og Mudder er da i Pramme ført ud Søn- den for Mindet, hvor Landet bøjede ind i et Hjørne, en Kværk eller Kvark, og deraf er formodentlig Gadenavnet Dyndkarken fremkommet. Men i det Tidsrum, vi behandler her, Tiden inden det XV. Aarhundredes Slut- ning, var der ingen Gader og ingen Bebyggelse paa den sydlige Side af Aaen. Umiddelbart Vest for Domkirken, kun skilt fra den ved en smal Færdselsvej, finder vi Raadhusel. Da der omtales Raadmænd i Aarhus i Begyndelsen af det XIV. Aarhundrede, har Byen sikkert allerede da haft et Raadhus, uden Tvivl det samme, som efter forskellige Ombygninger og Forandringer, der efterhaanden havde fjernet ethvert Præg af ældre Arkitektur i det Ydre, blev revet ned i 1857. Nord for Domkirken og i umiddelbar Forbindelse med denne Byens mægtigste Bygning, der ragede højt op over alt og alle, laa som angivet Bispegaarden, Resi- densen for Stadens mægtigste Mand og aandelige Herre. Fra sin Gaard kunde Bi- skoppen ad en »Løngang« d. v. s. en overdækket Forbindelsesgang, der hvilede paa murede Piller, gaa over i sin Domkirke. Man kan endnu se Tilmuringen i Kirke- muren af Døren til Løngangen fra Galleriet i den nordre Korsfløj, hvor de oprinde- lige Forhold er bevarede. Løngangen, mellem hvis Piller der var Gadefærdsel forbi Kirken, ses paa et gammelt Billede af Byen fra Midten af det XVII. Aarhundrede. I Mands Minde har der endnu i en gammel Mur, — en Rest af den katolske Bispe-