De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

GADER OG TORVE 27 gaard — mellem den nuværende Provstegaard og Gaden, været kendelige Rester af denne Løngang fra Bispens Residens over til Kirken*). Bispegaarden, — i daglig Tale forkortet til Bisgaard fik efter Refoi ma- tionen for en kort Tid Navnet Aarhusgaard, altsaa Aarhus Slot, og har sikkert oprindelig været bygget med al den Pragt, som en mægtig, katolsk Kirkefyrste for- manede at udfolde. To Hundrede Aar efter Reformationen er de da staaende, mere eller mindre forfaldne Bygninger imponerende nok til at kunne minde om et Slot. Fra Bisgaards Glansperiode, Tiden før Reformationen, ejer vi intet Billede af Gaar- den, men paa Kort og Tegninger af Byen Ira det XVII. Aarhundrede ses endnu en stor, gotisk Bygning, der har ligget i Retningen Syd til Nord, omtrent langs nuvæ- rende Bispegyde. Den var i Tidernes Løb sunket ned til at blive et Kornmagasin og blev først nedbrudt omtrent 1780. Tilbage at omtale staar Byens Torv. Det strakte sig som en Gade, der var bre- dest mod Øst, som vi ser det den Dag i Dag, fra Raadhuset ned til Boigpoiten, hvor det snævrede sig ind og til sidst kun havde Borgportens Bredde. I Overens- stemmelse med den ejendommelige Skikkelse tales der til op i det XVII. Aarhun- drede heller ikke om »Torvet« men om »Torvegaden«. Aarhus er vist den eneste af Landets større Byer, der ikke har halt et Toiv, men har maattet nøjes med en Torvegade. Naar vi saa endelig har nævnet, at der langs Volden sandsynligvis har gaaet en smal Voldgade, er vi til Ende med den topografiske Beskrivelse af selve det middel- alderlige Aarhus inden for sine Volde. Ti »Rykind«, der mundede ud i Mejlgade, »Roddengyde« og »Rulpisgade«, som man ikke er i Stand til at stedfæste, høiei vistnok alle til det nyere Aarhus, Aarhus efter Reformationen. Vest for Byen, uden for Borgporten og paa den anden Side Mosestrækningen, der førte ned til Aaen inden for Vadestedet, laa altsaa i Begyndelsen af det XIII. Aarhundrede de bedrøvelige Rester af den i 1157 af Venderne ødelagte By, af det næstældste Aarhus, — ti det ældste gik, som foran fremstillet, til Grunde ved 1050 omtrent. Det maa antages, at Kirken ikke er sluppet bedre end Byen, men at ogsaa den er bleven ødelagt 1157 af de hedenske Fjender. Naar det hedder, at den i 1203 blev overdraget den nye Domkirke, kan man sikkert deri se et Vidnesbyrd om, at den var saa medtaget, at den ikke længer benyttedes til Gudstjeneste. Ti naar den blev overdraget den nylig anlagte Domkirke, har det sikkert været for at denne kunde bryde ned af den og tage, hvad den havde Brug for af Bygningsmateriale. Den enes Død, den andens Brød, — Domkirken rejste sig, mægtig, stor og prægtig, og St. Nikolai mistede efterhaanden det meste af, hvad den ejede. & Men en skønne Dag standsede Nedbrydningen, og der begyndte en ny Tid for den gamle Kirke. En Mand fra Aarhus, Salomon var hans Navn, der havde fartet om i fremmede Lande og i Verona var bleven Dominikanermunk og senere Prior, kom tilbage til Danmark og fik de første Dominikanerklostre oprettet her i Landet. Til Aarhus skal Dominikanerne eller Sortebrødrene være kommet 1227, og samme Aar eller kort efter blev Resterne af St. Nikolai Kirke og en Samling Byggegrunde *) Iflg. velvillig Meddelelse af Hr. Arkitekt, Etatsraad Dahlerup, der i sin Ungdom har boet i Provstegaarden.