De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

28 AARHUS I MIDDELALDEREN Nord for denne overdraget dem til dér at opføre sig et Kloster. Og her rejste sig da i anden Halvdel af det XIII. Aarhundrede et Kloster med sin Klosterkirke, der blev helliget St. Nikolai og Vor Frue. Den var i Modsætning til den gamle Fraadstens- kirke bygget af Mursten og langt større end denne, saaledes at de Rester, der blev benyttet af den gamle Kirke, udelukkende findes i den indre Del af den nuværende Frue Kirke. Ovre paa den anden Side af Aaen, paa den ret stejle Bakke, over hvilken Skan- derborg-Vejen førte ned til Vadestedet, laa Byens andet Kloster, Karmeliterklostret ellei Vor-Frue Kloster paa Brobjærg. Dette Navn har Bakken naturligvis først faaet, efter at der var lagt Bro over Aaen. Naar dette skete vides ikke, men da Navnet forekommer første Gang i det XIV. Aarhundrede, maa Broen være lagt før den Tid. Klostret forekommer ogsaa først i dette Aarhundrede. Det har med sin Kirke ligget paa den vestre Side af Brobjærg, nu Fredriksgade, hvor der er fundet Fundamen- ter af middelalderligt Murværk og Begravelser. Fra Klostret førte en Vej ned til Møllen. Klostret paa Brobjærg var helliget St. Jørgen, hvorfor det undertiden forveksles med St. Jørgensgaarden, de Spedalskes Hospital, der her i Aarhus som alle Vegne ellers har ligget uden for Byen. Stedet, hvor den laa, kendes ikke. Ogsaa St. Karens Gaard var et Hospital for de Ulykkelige, der var slagne af denne Middelalderens skrækkelige Plage. Af en Udtalelse i et Kongebrev af 1541 fremgaar det, at den har ligget nordligt for Sortebrødre-Klostret, — et Vandløb fra St. Karens Gaard førte ned igennem Klostret — den har altsaa maattet ligge et Steds omkring Munkeport. Nord for Nørre-Allee og Vest for Ny Munkegade er der fundet gammelt Murværk, som mulig er en Rest af St. Karens eller af St. Jørgens Gaard. Vest for Vadestedet og den senere Bro over Aaen og tæt ved Vejen, som førte dertil, laa der som i Reglen ved Broer, Vade- og Landingssteder et lille Kapel, Hel- lig-Aands Kapellet, hvor Vejfarende, der var kommen over den ofte stride Aa, kunde gaa ind og gøre deres Bøn. Ved Siden af laa en Gaard, Hellig-Aands Gaarden, hvor nødlidende Rejsende kunde finde Husly og faa Spise, Drikke og Pleje, om de var syge. Hellig-Aands Gaarden her stod sandsynligvis i Forbindelse med et Hellig-Aands- Hus ved Domkirken og var bygget her ved den alfare Vej netop af Hensyn til de Rejsende. Nord for Byen laa Hellig-Kors Kapel, som Borgerne selv havde bygget, mulig- vis i Nærheden af Hellig Nielses Kors, der var rejst ved Vejen, som Nord fra fører ind til Byen. Øst for dette, paa en Højde, der senere blev bortskyllet af Søen, og som vistnok har strakt sig langt frem i Havet, laa — ligeledes oprindelig uden for Aarhus — St. Olafs Kirke. Naar, som vi ovenfor har set, Aarhus’ gamle Torveplads, sandsynligvis Byens op- rindelige Markedsplads ved Mindet eller ned ad Mindet til, ganske er gaaet i Glemme og kun findes omtalt i et enkelt Dokument fra Begyndelsen af det XIV. Aarhun- drede, kan det vist nok kun forklares derved, at Torvet eller Markedspladsen er gaaet af Brug, ikke længer har spillet nogen Rolle for Byen eller for dens Borgere. Med andre Ord, den Tilbagegang i vort Lands Forhold, der spores over alt efter Valde- marernes lid, har ogsaa gjort sig gældende i Aarhus. Den raske Udvikling i Handel