De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

GADER OG TORVE 29 og Landbrug, som var den umiddelbare Følge af Sejrene over Venderne, blev stand- set under Borgerkrigene mellem Valdemar Sejrs Efterfølgere. Saaledes bliver det forklarligt, at Aarhus kunde nøjes med den ret trange Plads, den havde at udvikle sig paa inden for de Grænser, der var trukket af Peder Vagn- sen: Aaen mod Syd, Gravene mod Nord og Borgporten med Volden osv. mod Vest. Det er først ved Midten af det XV. Aarhundrede, at der viser sig Trang til en Ud- videlse. Det Værn, som Peder Vagnsen havde givet Byen, anses da ikke længer for nødvendigt, og i 1461 finder vi, at der er bygget Hus paa »Gravene«. Snart efter udstedes der Skøde paa en Grund paa den tidligere Vold, og i 1477 skænker Chri- KØBMANDSGAARD FRA 1595, BADSTUEGADE NR. 2 stjærn I. Byen, at »den maa des ydermere bygges og forbedres, og vore Borgmestre og Undersaatter maa des bedre blive ved Bestand og Bedring« en Byggegrund langs med Aaen, fra Broen og til den søndre Port i Bredden, og ind til de Gaarde, der stande næst inden Plankerne«, — med andre Ord en Grund uden for Byens Palli- sade-Værn langs Aaen. Byen har uden Tvivl i Slutningen af Middelalderen været i stærk Udvikling. Da først den var vokset ud over Befæstningslinien, udvidede den sig hurtigt i alle Retninger. Særlig stærk turde Bebyggelsen uden for Borgporten have været, om end først Kong Hans 1513 gav Skøde paa Hjørnegrunden paa den vestlige Side af Emervad og nuværende Lille Torv. Badstuestræde, Guldsmedegade og Tangen frem- stod, og i Løbet af et Par Menneskealdre havde Byen strakt sig, — sikkert i meget