De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

30 AARHUS I MIDDELALDEREN spredt Bebyggelse og med store Haver og Tofter samt Klostret med dets Haver og Humlegaard — ud til nuværende Munkeport og Vesterport. Det er sandsynligvis ogsaa paa denne Tid, at den første Bebyggelse paa Syd- siden af Aaen finder Sted, af hvilken senere Fiskergade fremstod. Den nævnes først i Jordebogen 1562. Mod Nord, hvor Borgerne efterhaanden fik store Haver uden for Gravene, har der derimod tidligere fundet nogen Bebyggelse Sted. 1418 omtales saaledes en Gaard næst uden for Nørreport. Nørreport kan vel kun have staaet paa Mejlgade ved By- grænsen, der blev angivet af Graven. Her maa sandsynligvis ogsaa Nørrevold søges, og langt ned i Tiden var der her en lille Bakke eller Jordhøjde inden for Graven, der maaske var Rester af denne Nørrevold. Gaarde, der laa inden for Nørreport, sagdes derimod endnu i Slutningen af det XV. Aarhundrede at ligge »inden Borgen«, d. v. s. inden for Befæstningslinien. Længere ude, i Terrainet mellem Teglgaarden og Byen, opstod i Slutningen af det XV. Aarhundrede Stursgade, som den oprindelig blev skre- vet, og Sneverstien, den nuværende Snevring. Da Gravene mod Vest blev tilkastede og Vandet i Borgbækken ledet i en ny Retning, opstod Gaden »Bag Klostret« eller »Gravene«, som den endnu kaldtes i Midten af det XVII. Aarhundrede. Borgbækkens Afledning fra dens gamle Løb gennem Gravene har sandsynligvis fundet Sted i Begyndelsen af det XVI. Aarhundrede. I et Brev fra omtr. 1509 raader Lensmanden paa Kalø, Niels Klemmensen, de beskedne Mænd, Borgmestrene i Aar- hus, til at grave Byen »omkring« paa den nørre Side først, »og lader Skylden ikke findes hos eder og gører eders By fast, som eder Magt ligger paa.« Paa denne Tid lægges der altsaa en ny Bygrav længere ude, ti Raadet blev sikkert taget til Følge. Hvis vi kun havde haft Enkelttalsformen »Graven«, vilde det ikke have været let at bringe Overensstemmelse mellem de to Kendsgerninger, at der allerede 1461 var bygget Hus paa Graven, og at Vandet i Graven først blev ledet ind i et nyt Leje omtrent 1509, men netop da vi af Flertalsformen faar Oplysning om, at der i Tidens Løb er anlagte flere Grave, den ene uden for den anden, kan vi forklare os, hvorledes der efterhaanden kan være opført Bygninger paa de ældste, først tilsandede og op- fyldte Vandløb, medens Vandet fra Borgbækken samtidig vedblev at have sit Løb gennem de nyere, ydre, indtil det endelig omtrent 1509 blev ledet længere mod Nord i en større Bue, saaledes at Bækken nu kom til at skære Mejlgaden 400 Alen længere ude, ved det Huk, der stadig er synligt paa denne Gade, lige over for Smedegyden, gennem hvilken Borgbækken endnu i Mands Minde havde sit Udløb til Stranden. III BYENS SKÆBNE FØR REFORMATIONEN. Efter de faa og yderst sparsomme Oplysninger om historiske Begivenheder i Aarhus under Svend Estridsens Kampe og Vendernes Hærgninger, — det skal her tilføjes, at Valdemar den Store i 1176 synes at have holdt et Hirdstævne i Aarhus, hvor Sagen mod Prins Magnus og andre Forrædere blev paadømt — indtræder der en meget lang Periode, hvor man saa godt som intet fa ar at vide om Byen og dens Skæbne. Aarhus har vel under Valdemarsønnernes urolige Regering lidt samme Skæbne,