De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

BEGIVENHEDER FØR REFORMATIONEN 31 som de danske Købstæder i Almindelighed. Paa Grund af det nære Naboskab med Øen Hjælm, som Marsk Stig ifølge Folkevisen »gav Horn«, og hvor han særlig holdt til, kunde man fristes til at tro, at Aarhus havde været i høj Grad udsat under de Fredløses Plyndring. Men det gamle Ord, at Ræven ikke bider saa nær sin egen Hule, viser sig at holde Stik her. Rigtig nok siges der, at Gejstligheden nærede Frygt for, at den liflige Duft, der udstrømmede fra Hellig Nielses Grav, med vest- lige Vinde skulde drive over til Hjælm og pirre Marsk Stig saa længe i Næsen, at han en skønne Dag sejlede over til Mindet med sine Skibe og førte den hellige Mands duftende Ben med over til sin Røverrede. Derfor besluttede Gejstligheden sig til at tage Hellig Nielses jordiske Levninger op af Jorden, lægge dem i en Blykiste og gemme dem i sin Skatkiste. Saaledes fortæller Legenden, men et paalideligt Brev fra Marsk Stig af 1287 sætter os i Kundskab om, at Gejstligheden i Aarhus intet havde at frygte af den mørke Marsk. Kannikerne kaldes i Dokumentet Marskens »Elskelige«, og han lader det ikke blive ved venlige Ord og Talemaader, men lover at værne og beskytte deres Gods i de urolige Tider. Marsk Stigs venskabelige For- hold over for Gejstligheden maa vel antages ogsaa at have medført nogen Tryglied for Byen og Borgerne. Dog ser vi, at en af de Fredløse, Grev Jakob af Halland, i Begyndelsen af det XIV. Aarhundrede (før 1308) gjorde et Overfald paa Byen, vist- nok i St. Olsmarkedsliden, da der jo altid var mest at hente. En Købmand havde saaledes mistet Gryder »ved Aarhus Kirkegaard« — altsaa paa det før omtalte Torv — til en Værdi af 12 Mark. Men hvad Aarhus Borgere mulig vandt paa den ene Led, tabte de paa den anden. Ti Kraften gik af Hellig Niels ved denne Optagelse, — hans Ben duftede ikke mere, og de gjorde heller ingen Mirakler. Og livor de siden er blevet af, veed ingen Mennesker. Om Byens Skæbne i det XIV. Aarhundrede, om dens Lidelser under det hol- stenske Regimente, der først endte med Grev Gerts Drab i Nabobyen, og om dens Trængsler under den Sorte Død veed vi slet intet. Derimod faar vi at vide, at Domkirken, der vel næppe nok var bleven helt færdig, er gaaet op i Luer kort før 1330. For Byen Aarhus’s Vedkommende bliver da dette Aarhundrede mærkelig der- ved, at Domkirken rejses paa ny, dog ikke i sin tidligere romanske Dragt, men med Benyttelse af de staaende Mure, som en mægtig gotisk Kirkebygning, langt højere og lysere end før. Genopførelsen har strakt sig over halvandet Hundrede Aar om- trent, — i 1460—70 eller saa satte Biskop Jens Iversen Lange Kronen paa Værket ved at rejse det mægtige Taarn for den vestre Gavl. Kirken har saaledes i sin nye Skikkelse ikke været færdig, hverken udvendig eller indvendig, da Dronning Margrete i 1399 havde stævnet de jyske Bisper til Møde i Aarhus. Det gjaldt at faa Biskoppen af Viborg, Lage Glob, forligt med den Børglum Biskop, Peder, som var forbitret over, at hans Forgænger, Biskop Svend, havde aftraadt sin Bispestols Rettigheder over Øen Læsø til Viborg. Han vilde ikke anerkende denne Afstaaelse og havde forfulgt de stakkels Læsøboere, der i Henhold hertil havde svaret Tiende og andre Afgifter til Viborg Bispestol. Medens de andre høj- ærværdige Herrer forhandlede inde i Kirken i et Værelse eller Kapel ved Siden af Højaltret, samlede Biskop Peder sine rustede og væbnede Mænd udenfor paa Kirkegaarden og lod dem paa een Gang bryde ind i Kirken med dragne Sværd og