De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

32 AARHUS I MIDDELALDEREN _______________________________________________________________________________________ spændte Buer, til Trods for, at det var midt under Gudstjenesten. Præsten, som stod for Alteret, stødte de vilde Karle til Side og trængte frem mod Kapellet, hvor Bisperne var samlede. Det var aabenbart Bisp Peders Plan at sætte sig i Besiddelse af den pavelige Bulle, der var sendt hertil om Sagen, og som de øvrige Bisper nu sad og granskede. Ti ude fra Kirkegaarden gik de nu ogsaa angrebsvis til Værks og kastede Spyd og Sværd ind gennem Vinduet, sagtens for at faa de høje Herrer til at forlade Kapellet. Hans Modstander, Bispen af Viborg, var nær bleven dræbt af et af disse Kastevaaben og reddedes kun ved Ribebispens Optræden. Naar man ser den høje Gejstlighed optræde saaledes over for hinanden ind- »STORE APOTEK« ELLER LØVE-APOTEK PAA TORVET FØR OMBYGNINGEN; byrdes, kommer man uvilkaarlig til at spørge sig selv, hvorledes den optraadte over for sine Undergivne. Og man bliver tilbøjelig til at give Gejstligheden sin Del af Skylden, naar man ser, at den stadig ligger i Strid med Byens Borgere, en Strid, som undertiden kunde antage en meget alvorlig Karakter. Den rejste sig i Reglen om Retten til Jord eller til Brug af Jord, og Gejstligheden, der i Reglen var gridsk efter Gods, undede ikke Borgerskabet mere, end den var haardt nødt til. Det var sikkert en Velgerning, Dronning Margrete viste Byen og dens Befolkning, da hun en Gang i Slutningen af det XIV. Aarhundrede, efter gammel Skik selv »red Marke- skel«, for at drage en fast og lovlig Grænse. Derved fik Byens Jorder i det Væsent- lige den Udstrækning, som de har haft lige til de sidste Tiders store Erhvervelser. Og hvad der gav disse Jorder forøget Værdi for Byen, var den Egeskov, der laa i