De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

STRID MELLEM BORGERSKAB OG GEJSTLIGHED 33 deres nordligste Del, hvoraf den nuværende Risskov udgør den sidste Rest. Ti her kunde der tages Tømmer baade til Havnens Behov og til Skibbygning. Det er uden Tvivl i Anledning af gammel Kiv mellem Gejstligheden og Borger- skabet om Grænserne for Byens Jorder, at Dronningen selv, — som Skik og Brug var, naar der ikke gennem Vidneførsel kunde skaffes fast Sikkerhed for Grænserne, — tog sig paa at ride Skellet ind. Men Striden var dermed ikke bilagt. Det er sik- kert den, der blusser op igen nogle Aar efter Dronning Margretes Død, da det gik saa haardt til, at Byens Borgere tvang Biskoppen, Bo eller Boétius, og vel sagtens den højere Gejstlighed med ham, til at flygte. Det var noget, Biskop Bo nødig ind- MARKEDSDAG I AARHUS. HOTEL ROYAL, BISPEGYDE OG BANKEN I BAGGRUNDEN. lod sig paa. Han havde for rede Penge købt Aarhus Bispestol paa en Rejse til Rom hos Pave Bonifacius IX., saa han vidste, hvad den var værd. Man har endnu et Brev fra den energiske og lærde Biskop, skrevet i Vejle, hvor han har søgt hen, til Borgmestre og Raad, der synes at have søgt en Udsoning, og som blandt andet var misfornøjede med, at der ingen Gudstjeneste holdtes i Byens Kirker. Hvilket altsaa betyder, enten at Byen har været lyst i Ban, — hvad der dog er lidet rimeligt, efter de Udtryk der benyttes, — eller ogsaa og snarere, at den hele Gejstlighed er for- drevet eller flygtet fra Byen. »Og om det, I skriver om Gudstjeneste,« hedder det omsat i Nutidsdansk i Bispens Brev, »da er det Ingen ledere end os*), at der skal *) da er der Ingen, det gaar mere til Hjærte, end os.