De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder
År: 1904
Serie: Jylland
Forlag: Lehmann & Stage
Sider: 41
UDK: 338(489)dan St.F.
4. Bind
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
ADOLPH HOLST
Vi ser samtidig, hvorledes den trekantede Pose af travle Hænder laves af til-
skaarne Papirsstykker, lægges sammen og limes i en jagende, ilsom Fart.
Og vi gaar videre.
Vi staar i Bogbinderiet og i Linieranstalten. Atter Maskine ved Maskine. Ma-
skiner, der slaar Streger paa mange Slags Fagoner, Maskiner, der skærer til og hæfter,
falser og laver adskilligt andet af det Arbejde, der gør et Stykke hvidt, uberørt,
blankt Papir til Bladene i en indbunden Protokol.
Vi gaar videre hen, hvor Tryksager lakeres og lægges til Tørring, og vi staar,
inden vi rigtig faar set os for, inde i Litografens Værksted — der, hvor den litogra-
fiske Sten tegnes. Her er den litografiske Kunsts Arnested, her sidder Kunstneren
— thi Litografen er Kunstner — bøjet over sin Sten, tegner og ridser med Kridt, Tusch
og Skraber, indtil han har skabt det Billede, som Hurtigpressen og Farvepladerne
dernede i Trykkeriet skal give Liv og sprede ud over Landet i Tusinder og Hun-
dredtusinder af Eksemplarer.
Udenfor en Dør hører vi Summen af Menneskestemmer. Vi aabner Døren og
træder ind. Her staar vi i det Arbejdsrum, hvor Æskerne laves. Guldsmedenes
smaa røde Æsker, Bonbon-Æskerne, Æskerne til Sæber og Parfumer og Chokolader.
Alle de mange Arter og Former af Æsker, der skal give Indholdet det fristende ydre
Præg og lægge Stilfuldhedens Glans over Varen, de gemmer. — Og vi naar ind i
Rummet, hvor Forgyldningen gaar for sig, hvor Guldbogstaverne prentes, og hvor
den gyldne Ornamentik lægger den sidste Glans over Arbejdet.
Endelig staar vi saa i Lagerrummet. Det sidste. —
Det vil blive vanskeligt — og ligger udenfor denne Skildrings Ramme — at
nævne alt det meget, som udgaar fra Forretningen mellem Aar og Dag. Vi nævner
kun et Par Eksempler, der taler med Tallenes Magt.
Vi kender allesammen Pakkerne, der skinner i rødt og stærke Farver, og hvorpaa
Ordene »Avena-Gryn« staar prentede. Disse Pakker udgaar fra Firmaet Adolph Holst,
og der laves 500,000 af den Slags om Aaret.
Og en og anden kender ogsaa de smaa Æsker, der gemmer »Perfekt«-Cigaretten.
Ogsaa denne Æske laver Firmaet, i et Antal af omkring ved Million om Aaret.
Desuden har Firmaet optaget Fabrikationen af de saa stærkt moderne Prospekt-
og Amatørfotografialbums, Poesibøger og Glansbilledalbums, og disse Artikler udgør
en ikke ringe Del af alt det, der fra Firmaet Aaret igennem spredes ud over Landet.
Som før bemærket har Firmaet fire Hurtigpresser i Gang. Men der er naturligvis
mange andre Maskiner, der tager, om man kan sige, Haand i Hanke med i denne
betydelige Virksomhed. Det samlede Maskinantal andrager omkring ved halvandet
Hundrede, og Firmaet beskæftiger til Stadighed omkring ved to Hundrede Arbejdere.
Gennem disse faa Tal og gennem denne knappe Skildring vil man se, hvad
det er for en betydelig og vidtforgrenet Forretning, der gemmer sig bag Navnet
Adolph Holst. Erich Erichsen.