De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder
År: 1904
Serie: Jylland
Forlag: Lehmann & Stage
Sider: 41
UDK: 338(489)dan St.F.
4. Bind
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
8
HORSENS I MIDDELALDEREN
Stjernholm blev bygget. Om Borgen eller Kongsgaarden ved Horsens har vi intet
andet Vidnesbyrd end Navnet paa den Gade, oprindelig paa den Vej, der førte ud
til den, Borregade.
En sejlbar Fjord, et Vandløb med fersk Vand og Skove med Træ og Vildt i Nærheden
— det var de naturlige Betingelser for Anlæget af en By. De fleste danske Købstæ-
der, Købinger, er opstaaet som Markedspladser og med selve Markedet eller Torvet
som Centrum. Markederne var gerne grupperede om en eller anden Helgendag eller
anden kirkelig Festdag, og Købere og Sælgere strømmede til ikke blot for Hande-
lens, men ogsaa for Salighedens Skyld. Dei' var saaledes en nær Forbindelse mel-
lem Marked og Messe, — den spores endnu nede i Tyskland og Belgien — og
denne nære Forbindelse viser sig blandt andet i, at Kirken faar sin Plads paa By-
ens Torv, eller om man vil, at Torvehandelen af sig selv søger hen i Kirkens umid-
delbare Nærhed.
Den ældste Kirke i Horsens var en Trækirke, der i det XII.—XIII. Aarhundrede
blev afløst af den endnu stauende romanske Stenkirke, efter sin Værnehelgen kaldet
St. Ib, den almindelige Forkortelse i Norden for St. Jakob, og dette Navn bar den, til
den i 1794 fik Navnet Vor Frelsers Kirke. Ogsaa dens Størrelse tyder paa, at Hor-
sens ved dens Opførelse var en ret anselig By.
I den ældste Tid laa Kirken frit paa Pladsen, hvor de Handlende paa Torveda-
gene satte deres »Skamler« op, d. v. s. deres lave Udstillingsborde. I den aarlige
Markedstid satte de derimod Boder op, der blev staaende, saa længe Markedet va-
rede, og som i mange Byer gik over til at blive faste Huse, hvorved Bodegaderne
blev til Gader, der udmundede paa Torvepladsen. Siden hen i Tiden, da det kneb
med at finde Rum til de Døde under Kirkegulvet, — thi det var noget, som alle
eftertragtede, at finde Hvile under Kirkens skærmende Tag — opstod Kirkegaarden
rundt omkring Kirken.
Ligesom Torvet ved Kirken, der tronede derpaa, var Byens Midtpunkt i aande-
lig Henseende og Midtpunktet for Handelen, dens Næring og Bjæring, saaledes var
det ogsaa Midtpunktet for det hele borgerlige Samfundsliv. Her samledes Byens
Mænd og drøftede Byens Sager, og her var Tingstedet, hvor Lov og Ret plejedes
efter gammel nordisk Vis under aaben Himmel. Selv længe efter at Byen havde
faaet et Raadhus, vedblev man dog at mødes til Tinge ude paa Torvet, hvor i en
tidlig Tid ogsaa Galge og Kag, — Pælen ved hvilken Folk, der blev straffet med
Pisk, blev bundet under Afstraffelsen — blev rejst.
Borgmester og Raad, — Horsens var saa anselig en By, at den i Middelalderen
havde to Borgmestere og seks Raadmænd — menes at forekomme første Gang i et
Dokument fra 1305, og det ligger da nær at antage, at Byen dengang har haft sit
Raadhus. Det laa paa Torvets sydostlige Hjørne, sagtens med Facaden ud til Torvet
og med Gavlen til Borggaden.
Det gamle Raadhus gik til Grunde ved en Ildebrand i det XVI. Aarhundrede.
Da det blev opført igen, var det paa et andet Sted, hvilket tyder paa, at det tillige
med Byens andre Huse har været en straatækt Træ- eller mulig Bindingsværksbyg-
ning. Kun Kirken og Klostrene var af Sten. Af de sidste havde Horsens to: Graa-
brødrenes eller Franciskanerklostret og Johannitterklostret. Det første blev grund-
lagt 1261 paa den store Grund mellem Badstugyde og »Byens østre Grav«, som Rid-
der Niels af Barritskov nævnte Aar skænkede Ordenen. Af Klostrets oprindelige