De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

STRID MELLEM BORGERSKAB OG GEJSTLIGHED 35 baade Foged og Borgmestre og Raad og hele den menige Almue i Aars fri for al Skyldning, Del og Trætte i denne Sag og siger dem oven i Købet Tak til. Paa Grund af Borgernes Følelser og Stemninger over for Gejstligheden kom det derfor sikkert som et Tordenslag over Byen, at Christjærn I. — vistnok i Be- gyndelsen af sin Regering — havde overladt Bispen, den faste og myndige Jens Iversen Lange, hvis Vaaben, de tre hvide Roser, vi endnu den Dag i Dag ser paa Taarnets Vestside, Aarhus By som Pant. Ti selv om det i Virkeligheden kun var de Kongen tilkommende Skatter og Afgifter, Bispen — eller rettere Domkirken — fik i Pant, medførte et saadant Forhold dog sikkert, at Bispen kunde optræde med forøget Myndighed over for Byens Borgere. Han fik eller tiltog sig saaledes Myndig- heden over Byens Havn, som Borgmestre og Raad ellers havde siddet inde med. Og Biskop Jens var, hvad man kan se endnu paa hans Portræt paa den af ham til Domkirken skænkede prægtige Altertavle, en selvraadig Mand, der gik sin egen Vej. Og saa selvraadig var han, at han ikke tog i Betænkning aabenbart at trodse selve Kongens Bud og Befaling. Han har maaske tænkt, at naar Kongen havde maattet pant- sætte ham Aarhus, fordi han trængte til Penge, —- det gjorde Christjærn I. altid, — havde han maaske heller ikke Magt og Myndighed til at straffe en Smule Over- trædelse af et af hans Bud. Og derfor saae den Kirkens Mand ganske rolig gennem Fingre med, at en bekendt »Fetalliebroder« dvs. Sørøver, Esbern Jyde, laa i Aar- hus Havn og rustede sig og gjorde sig sejlklar og endelig stak i Søen, altsammen imod Kongens Bud, »at ingen maatte tilstede nogen Fetalliebroder at sejle ud af nogen Havn under Danmarks Siden at gøre Skade i Søen«. Men St. Hans Aften 1459 sad Erkebisp Tyge af Lund med Bisperne Oluf af Roskilde og Knud af Viborg samt Kongens Marsk og andre gode Mænd i Rette paa Københavns Slot for at dømme Kongen og Biskop Jens imellem. Og der fik Biskop Jens Kniven paa Struben. Hvis han ikke »inden i Morgen Aften« forliger sig med Kongen i Mindelighed, dømmes han til at have sit Pant forbrudt. Biskop Jens synes ikke at have faaet Forlig, ti Aaret efter er det ikke længer ham, der kvitterer for Byskatten, de 200 Mark Lybsk, som Borgerne aarlig svarede, men det er derimod Klaus Limbæk paa Kongens Vegne. Men snart maa Kongen have set sig nødsaget til paa ny at søge Laan hos Kirken. 1469 kvitterer Bispen atter for Byskatten, og nogle Aar senere faar vi at vide, at »Aars By og Stad med Skat, Fogderi og al kongelig Rente og Rettighed« staar i Pant til Domkirken i Aars for 3000 rhinske Gylden. Af disse blev der i 1486 betalt et Afdrag paa 1000 Gylden, de resterende 2000 skulde afbetales i 40 Aar med det halve Beløb af Byskatten eller 100 Mark i aarlig Afdrag. Det hele Laan synes i øvrigt først at være bleven fuldt afviklet straks efter Reformationen. Striden om Bymarken fortsattes under Biskop Jens, der paa Grund af sine store Byggearbejder paa Domkirken nok kunde have nødig at søge Kirkens Fordel saa ofte og saa meget som muligt, men den faldt ikke altid ud til Held for den nidkære Kirkens Mand. Mod Slutningen af Aarhundredet synes Kampen at blive alvorligere. Den gæl- der særlig den nordre Del af Bymarken, der grænsede op mod Bispernes Ejendom, Vorregaard, hvor en Del af Jorden synes at have været drevet i Fællesskab. Det er ikke nok med, at Bispen lader Grænsestenene flytte, men det bliver endog til Slags- maal og Hærværk. Bispens Svende farer frem med Vold mod Borgerne og deres