De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

40 AARHUS I MIDDELALDEREN Item skal alle haande Købmandsskab vejes i fornævnte vor Købstad Aars, (saale- des) som i Slæderne vejes. Hvo det ikke gør, han give tre Mark, som sælger, og tre, som køber, halvt Konningen og halvt Byen. Alle disse foreskrevne Artikler have vi naadeligen givet og undt og unde og give fornævnte vore elskelige Borgmestre, Raadmænd, Borgere og Menighed i Aars, paa det at vor Købstad deraf forbedres maa. Dog ville vi have Fuldmagt dennem at for- bedre og til og af at sætte, om Os tykkes nyttigt være. Ti forbyde vi Alle, ihvo helst de ere, og særdeles vore Fogeder og Embedsmænd, fornævnte vore Borgmestre, Raadmænd, Borgere og Menighed i Aars mod denne vor Gunst og Naade i nogen Maade at hindre eller hindre lade. Under vor kongelige Hævn og Vrede.« Af alle de Rettigheder, som denne Stadsret hjemler Aarhus By — den havde sandsynligvis allerede i lang Tid i Virkeligheden siddet inde med de Heste af dem, men fik dem som sagt først nu bekræftede paa lovlig Vis af Kongen, — var den uden Tvivl den vigtigste, der forbød al Handel i nogen ulovlig Havn, som ligger hos eller omkring fornævnte vor Købstad Aarhus, med andre Ord den Bestemmelse, der sikrede Byen sit Opland eller den Strækning, hvis Befolkning den skulde for- syne med Købmandsvarer, som den skulde leve af. Handelen er den egentlige Købstadsrettighed. Endnu kom fremmede Køb- mænd, — de saakaldte Gæster — paa Grund af de slette Veje osv. kun hertil ad Søvejen. Det var derfor 1441 nok at forbyde Handel i de ulovlige Havne — Lade- pladser og Udskibningssteder, som der var mange af paa Kysten —, men ikke stort mere end halvhundrede Aar senere finder Kong Hans Anledning til (November 1505) hans kære »Borgere og Undersaatter i Aarhus til Hjælp og Trøst« at bestemme, »at ingen fremmed Købmand maa eller skal herefter købe eller sælge Købmands- varer paa Landsbygden med Bonden paa fire Mile nær omkring deres Købstad Aars. Dog undtagen de Privilegier og Friheder, som vi vore Borgere og Undersaat- ter i Horsens, Randers og Grenaa midt og givet have. Og skal ingen gode Mænd, (dvs. Adelsmænd) Præster eller Bønder købe eller sælge med Bonden til Forprang. Men Borger maa købe og sælge med anden Borger, som de af Arild gjort have.« Omsætningen med Omegnens Befolkning fandt Sted paa de almindelige Torve- dage. Her kunde Borgerne altsaa købe direkte og som Følge deraf billigst — ti ifølge Stadsrettens Ord taaltes der ingen Mellemhandlere af nogen Slags mellem Borger og Bonde. — Bønderne mødte med Levnedsmidler, Borgerne med sine Haandværks- Frembringelser eller sine Handelsvarer, og saa byttede man. Tuskhandel var sikkert i lang Tid den eneste Form for Handel, og rede Penge hørte til de store Sjælden- heder. Stor-Bønderne, der førte Korn, Tømmer m. ni. i stor Maalestok til Byen, fandt snart hen til de store Købmandsgaarde, hvor der handledes med alt mellem Himmel og Jord, og saaledes opstod den ejendommelige Købmandshandel, der holdt sig i vore Provinsbyer til langt ind i sidste Aarhundrede. Paa Markederne kunde man forsyne sig med fremmede Landes og Egnes Pro- dukter. Det ældste Handelsstævne i Aarhus var Olafs-Markedet, der var opstaaet af St. Olafs-Messen paa Helgenens Dødsdag. Som selve den lille St. Olafs Kirke paa Klinten ved Søen stammer den muligvis fra den kongelige Helgens egen Søn, Mag- nus den Gode, der synes at have haft et fast Holdepunkt i Aarhus, hvor han