De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

HANDEL 41 blandt andet slog Mønt. Til Messen paa den navnkundige, folkelige norske Hel- gens Dødsdag flokkedes Folk ved Kirken ved Aarhus; enhver større Sammenkomst af Mennesker gav Anledning til Handel og Ombytning af Varer, og saaledes fulgte »St. Olsmarkedet« i »St. Olsmessens« Spor. Foruden Olsmarkedet, der varede fjorten Dage, havde man senere et St. Anne Marked. Men Olsmarkedet var det eneste Krammarked. I de anførte Kongebreve er det særlig Byens Forhold udadtil, der har været Genstand for Overvejelse. I et Brev fra Kong Christjærn I. af September 1475 ordnes Byens F orhold indadtil, i Lighed med hvad der skete i København og andre Byer. »Skomager bliv ved din Læst«, det er i det Væsentlige Indholdet af Kongens Brev. »Paa det at vore kære Borgere og Undersaatter i Aars maa des ydermere blive ved Redelighed og Bestand, saa at den ene saa vel som den anden maa med FRA HAVNEN Ære og Læmpe bjærge sig og ej have Fordærv og Hinder af hverandre«, har Kon- gen efter Overvejelse med Rigens Raad besluttet sig til at byde, »at fornævnte vore Borgere, som Embede have, skulle hver bruge sit Embede og deraf føde sig,« det vil sige, at »Embedsmænd«, det er Haandværkere, skal nære sig af deres Arbejde og hver af sit særlige Haandværk, som der staar: »Og ej En bruge den andens Embede«. Haandværksmanden maa ej heller »bruge anden Haandtering eller Købmands- skab, som er med Klæde, Lærred, Staal, Humle, Salt, eller andet at sælge, og ej heller 01 at brygge til Salgs uden udi hans eget Hus.« Den derimod, som intet Embede (Haandværk) kan, maa bjærge sig af Ølsalg og i andre Maader, som han bedst veed og kan, men under ingen Betingelse give sig af med Haandværk. Men hvo, som ret Købmandsskab vil bruge, skal ej bruge anden Bestilling end ret Købmandsskab. Og ingen, som ikke er Borger i Staden og skatter med Byens Borgere, skal have Lov til at bruge Købmandsskab i Byen eller brygge 01 til Salg. Den sidste Bestemmelse var især møntet paa de fremmede Købmænd, der kom til Byen i Markedstiden, og som prøvede paa at blive liggende og drive Handel ud over og længe efter den. Saadanne fremmede Købmænd kaldtes Gæster, og for de- res Handlefrihed havde der alt tidligere været truffet indskrænkende Bestemmelser,