De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

42 AARHUS FØR 1660 — se f. Eks. den foran anførte Sladsret hvor det hedder, at den, som anden Husbonde eller Forsvar (Beskytter) har, end Kongen af Danmark — altsaa netop en Udlænding, — skal skatte som Borger, men maa kun købe som Gæst, dvs. med de Indskrænkninger i Handlefriheden, som paahvilede Gæsterne. Fra nu af vil der slet ikke længer kunne være Handlende i Byen, som ikke er fast bosiddende og skatteydende Borger. Ved dette Paabud umuliggør Christiærn I. de hanseatiske Købmænds anmassende Optræden saa vel i København, hvor ganske lignende Bestem- melser blev vedtaget, som i Provinserne. Vi har ingen Efterretninger om Tyskernes Optræden som Handelsherrer i Aarhus, men dette Brev er nok til at vise, at de har været her, og at deres Færd har rummet en Fare for den danske Handelsstands Udvikling. Det er i Virkeligheden et udmærket Billede man faar gennem dette Kongebrev af et lille middelalderligt Bysamfund med dets skarpt trukne Grænser mellem de forskellige Klasser. Nederst paa Rangstigen stod de, der intet Embede havde, — de have Lov til at nære sig ved Ølsalg, ligesom gamle Kærlinger. Derefter kommer de, »som Embede have«, det vil sige, som forstaar et Haandværk. Men de rangerede ikke meget højere, ti fra ældgammel Tid blev legemligt Arbejde betragtet som Trælle- arbejde, Ordet Embede afledes netop af det oldnordiske Ord ambatt, en Træl- kvinde. Og det at gøre Arbejde for andre, enten det saa var at sy Støvler eller lave Bænke og Borde, ansaa man nu een Gang for et Slags personlig underordnet Tje- nesteforhold. Haandværkeren var altid henvist til at arbejde for andre, — han kunde aldrig naa at blive sin egen Mand, fri og uafhængig, og maatte være glad til, om han kunde bjærge Føden til sig og sine. Og naaede han undtagelsesvis en Gang saa vidt, at han blev en formuende Mand, blev han dog ikke jævnbyrdig med Over- klassens Mænd, kunde ikke komme ind i Raadet eller opnaa at blive Borgmester, uden at han opgav sit Haandværk. Købmændene var Patricierne i Middelalderens Byer. Det var Købmændene, der havde behersket de store Markeder paa Fiskepladserne i Samfærdslens og Handelens ældste Tider, det var atter dem, der optraadte ledende og styrende, da Byen vok- sede op, og en fast, stadig Handelsvirksomhed udviklede sig ved Siden af det aarlige store Marked, hvortil der kom fremmede Handlende, stundom langvejs fra. Og Køb- mændene var vel de mest egnede til at tage Styret. De havde set sig om paa deres Handelsrejser og havde der faaet Erfaringer og en Dannelse, som Folk, der altid sad hjemme, ikke kunde opnaa. De var vant til at tage Beslutninger, til at træde personligt frem, til at forfægte en Sag, og det var endelig dem, der sad inde med Formue og Velstand. Der synes da ogsaa at gaa lang Tid, inden nogen tænker paa at gøre dem Rangen stridig. Det er først i Slutningen af det XV. Aarhundrede, at der i danske som i andre Byer giver sig demokratiske Anskuelser til Kende, Ønsker om, at Byens brede Lag ogsaa skal have et Ord med at sige i Byens Sager. Slige Ønsker har vel ogsaa gjort sig gældende i Aarhus. Men den Magt, som Byens gode og velfornemme Borgere sad inde med, var ikke saa let at bryde. Til omtrent en Menneskealder efter Enevældens Indførelse 1660 toges Byens Øvrighed udelukkende af Handelsmændenes Klasse. Det gik meget simpelt til. Raadet supplerede sig selv, Raadmændenes Tal var meget skiftende, og udvalgte Borg- mestrene — af dem var der i Reglen to — af sin egen Midte. Og de skulde naturlig-