De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

HANDEL 43 vis nok sørge for, at de ikke fik nogen Mand ind i Raadet, som ikke ligesom de havde Interesse af at holde paa det Bestaaende. Borgmester- og Raadmandsbestillinger var borgerlige Tillidshverv og som Æres- poster ulønnede. Allerede af denne Grund maatte det være ret formuende Mænd, der valgtes til dem, og der fordredes undertiden fra Regeringen ikke saa lidt, især af Borgmestrene. I 1575 fik Byens Øvrighed, der sikkert har haft enkelte Forrettig- heder af Byens Jorder og desk, Privilegium paa aarlig at udføre fire Staldøksne, hvilket som Regel var en adelig Forret, og i 1582 fik den Tilladelse til at holde Vin- kælder, sandsynligvis paa Raadhuset. Købmændene har i Aarhus som andetsteds dannet Byens fornemste Gilde. Men vi savner enhver Underretning derom og kender ikke engang dets Navn, eller hvil- ken Helgen det var viet. Det senere Kræmmerlav, i hvilket uden Tvivl alle Byens Købmænd var indskrevne, er sandsynligvis en Levning af det gamle Kræmmernes Gilde. Kræmmerlavet samledes i Kræmmerhuset, der under Frederik den III blev Byens Toldbod, og muligvis har da ogsaa Købmændenes eller Kræmmernes Gilde haft deres Gildehus her. Vi kender kun tre Gilder i Aarhus, St. Gertruds, St. Sebastians og Jomfru Ma- rie Gilde. St. Gertruds Gilderne synes særlig at have haft hjemme i Søkøbstæderne. I en Optegnelse om St. Gertrudsgildet i Helsingør finder man endnu et Minde om den gamle hedenske Kultus af de Druknedes Gudinde, der senere gik igen som den katolske St. Gertrud. Ifølge denne Optegnelse blev der givet alle Brødre i St. Ger- trudsgilde i Helsingør Ret til alt, hvad der af Penge eller Penges Værd maatte findes paa døde Legemer, som drev i Land paa Kysten mellem Hornbæk og Nivaa, mod at de holdt Messe for deres Sjæle. St. Sebastiansgildet, der ejede en Gaard paa Graven, har mulig været et Skytte- gilde og Jomfru Mariegildet omfattede Købsvendene. Men Borgmestre og Raad har uden Tvivl her som andet Sted udgjort et Gilde for sig, ligesom Købmændene et for sig og Haand værkerne et for sig, der senere er bleven splittet i flere Lav. Gilderne var Middelalderens store, indbyrdes Opdragelsesanstalter. Deres Oprin- delse maa sikkert søges i de gamle, hedenske Offergilder, — Navnet udledes rettest af gieid eller gildi, der betyder Offer, — hvis væsentligste Del var det højtidelige Drikkelag, hvor man drak Gudernes, især sin særlige Skytsguds Skaal. Alt i hine Tider havde der udviklet sig en Broderskabsfølelse hos Deltagerne i disse »Gilder«, og under Forbindelsen med det kristne England i Knud den Stores Tid og under Paa- virkning af Kristendommen blev denne det bærende i Gildevæsenet. Den første Pligt, der paahvilede Gildebrødre, var at hjælpe en Gildebroder, der var i Nød eller havde Hjælp behov. Denne Pligt strakte sig ud over selve Livet. Blev en Gildebroder slaaet ihjel, paahvilede det hans Brødre i Gildet at sørge for, at Drabsbøderne blev betalt, eller at hævne ham, om dette ikke skete, ved at fælde hans Drabsmand. Og endelig var det Broderpligt at stede en afdød Gildebroder til Jorden saa højtideligt og vær- digt som muligt. Ved de faste, aarlige Højtider, Gildets Værnehelgens Helgendag og et Par af de kristelige Fester, samledes man i Gildehuset og drog først i Procession til et bestemt Alter i Kirken, læste Messer for alle henfarne Gildebrødre og samledes saa paany til Drikkelag, hvor der blev drukket Skaaler for Gildets Helgen, for Tre- enigheden, for Jomfru Maria o. s. v. Gilderne er at betragte som Planteskoler for Kulturens og Civilisationens spæde