De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

44 AARHUS FØR 1660 Spirer i hine raa og vilde Tider. Af de gamle Gildeskraaer, d. v. s. Gildelove eller Vedtægter ser man, hvorledes det paa alle Maader indpræntes Gildebrødre og Gilde- søstre at søge at lægge Baand paa deres Lidenskaber og at tage Hensyn til andre. Man lærte i Gildet, at der var en Tid til at tale og en til at tie; man fik ikke Lov, som vist mange gerne vilde, at sidde og bælle 01 i sigaf Hjertens Lyst; det hedder næ- sten alle Vegne, at man ikke maa drikke hinanden til »tværs over Bordet«, men skal drikke retsindigens rundt, d. v. s. i Runddrik, Nabo med Nabo. Man lærte at sidde ordentlig og pænt til Bords og maatte hverken vælte 01, trække sin Nabo i Haaret eller give ham Kindheste eller »Pust«, »spy,« d. v. s. kaste op, bruge Skældsord, eller »te sig uhøvisk med sin Ende.« For slige Forseelser maatte man betale Bøder, større eller mindre. Til sidst kunde man blive forvist fra Gildehus, og forsøgte man saa paa at tilvinge sig Adgang paa ny, kunde det hænde, at man ifaldt en gammel Straf, nemlig at blive puttet i en Tønde og blive rullet af Gaarde. Af stor Betydning i hine Tider var den Bestemmelse, at alle Tvistemaal og Stri- digheder mellem Brødre skulde bringes for Oldermanden og paakendes af denne. I Gildelag maatte kun sidde ærlige og uberygtede Mænd. Derfor var det ikke alle og enhver, der kunde blive optaget i et Gilde, og Oldermanden, Gildets Formand og Stolsbrødrene, Bisidderne, maatte nøje passe paa, at der ingen berygtede Mænd kom ind. Det havde ogsaa i høj Grad praktisk Betydning, at der kun sad uberygtede Mænd i Gildet, thi adskillige af disse, Knudsgilderne f. Eks., der var helliget Knud Hertug, d. e. Knud Lavard, fik det betydelige Privilegium, at deres Medlemmers Vid- nesbyrd i Retssager fik tredobbelt Værdi imod andres. Et bedre Bevis for disse Gil- ders Anseelse kan man ikke tænke sig. Vi kender ikke noget til det borgerlige Liv i Aarhus før Reformationen; af det vi kender til det efter Reformationen, ja ind i det XVII Aarhundrede, fremgaar det med Tydelighed, at man her som alle Vegne i Norden endnu stod paa et ret lavt Standpunkt af Kultur. Og Tidens Skødesynd, Umaadelighed i Drik med følgende Voldsomhed i Ord og Gerninger, liar Gilderne ikke formaaet at modvirke. De havde tværtimod den Mislighed, at en stor Del af de Brødrene paabudte Bøder skulde be- tales i 01, hvorved man saa at sige stadig gød Olie i Ilden. Det synes, som om Sæ- deligheds Tilstanden i Almindelighed efter Reformationen snarere blev værre end bedre. Med Byens egne, mere eller mindre ansete Borgere fik det nu gaa, som det kunde. Men i 1588 fandt den vise Øvrighed, at der maatte gøres noget for at befri Staden for alle de løse Fugle, der havde slaaet sig ned i den, og Følgen var, at 128 Personer — 41 Mænd, 83 Kvinder og 4 Børn blev jaget bort fra Byen, »eftersom de haver ikke Kundskab, (d. e. Skudsmaal eller Pas) fra de Steder, de har været tilforn.« Nogle af dem havde dog i Gerning, ved Bolskab, Tyveri, Forlokkelse af Ungdommen, Løsagtighed, Rufferi og deslige lagt for Dagen, at der var ikke meget ved dem, og ingen vil f. Eks. finde det underligt, at en forstandig Øvrighed jog en Kvinde med det betegnende Navn, Madeline Perlamentsmackers, d. v. s. Spektakel- magerske ud af Byen. Aarhus har fra sin første Dag indtil denne været en Handelsby, og dens Han- del er fra de ældste Tider grundlagt paa dens Havn. Uden for det aarlige store Mar- ked har Handelen nu næppe været betydelig til daglig, inden den almindelige Op- gangsperiode for hele Landet efter Reformationen. Kong Hans, der synes at have