De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

46 AARHUS FØR 1660 Smakkefarten paa Kallundborg, der var af ældgammel Oprindelse, gav ogsaa god Fortjeneste til Byen, og sandsynligvis er der ogsaa dem, der tjente gode Penge ved at købe Gods, der kom lidt uregelmæssigt i Land. Her tænkes ikke saa meget paa Smugleri og Misligheder ved Tolden, som paa det Tilfælde, der kunde fore- komme, f. Eks. i 1551, at Sørøvere løb ind i Aarhus Havn og der solgte det Gods, de havde røvet i Søen. Der dreves ogsaa fra tidlig Tid et ret betydeligt Fiskeri i Aarhus. Kong Hans gav Byens Borgere Ret til at fiske i »alt salt Vand under Jylland«, og i 1500 gav han dem, naar de om Høsten drog ud paa Fiskeri, en Plads paa Falsterbo, der før havde tilhørt Kronen og laa næst op til Jungshoved Leje. Havnen, »Mindet« eller Aamundingen led ofte Skade paa Broer og Bolværker ved Storm og Højvande og gjordes i Stand paa ny med Egestammer fra Ris Skov. Dog slog disse ikke altid til, f. Eks. i Efteraaret 1579, da Skaden var saa stor, at Frederik II fandt sig beføjet til at yde Byen 100 Bøgestammer og desuden efter- give den, hvad den restere med i Byskat, for at Havnen kunde blive gjort i Stand. Under Frederik II og i de første to Trediedele af Christian IV’s Regering foregik der et stort Opsving i alle Forhold, og det mærkes ogsaa i Aarhus. Senere paa Bag- grund af Svenskekrigenes Ulykker i det 17. Aarhundrede saae man hen til denne Tid som til en Guldalder. Det er om denne Tid, det senere hedder: »Da Handelen for- dum florerede og de fleste omliggende Købstæder, Øer og Landmænd afsatte deres Pro- dukter her (i Aarhus) samt tog igen, hvad de behøvede af udenlandske og »Trondhjems Varer«, da havde man skaffet store og gode Skibe til at udbrede Handelen paa fremmede Steder, opbygt Korn- og Pakhuse, Kjeldere etc. Desaarsag eiede Byen over 100 Fartøier, hvoriblandt 20 Stkr. vare ikke mindre end 30 å 80 Læster, og to vare endog større, og den havde habile Søfolk. Ved denne Seilads og Handel vare alle Gaarde, Pakhuse og Søboder beboede og opfyldte, og fattige Folk, som kom hertil, og vare flittige og tarvelige, kunde vente at fortjene noget til at begynde en lille Handel med. Der var 20 aabne Kramboder og Vinkjældere, hvori kunde holdes 2, 3 å 4 Karle, foruden et forholdsmæssigt Antal Drenge. Foruden Guds Forsyn hjalp hertil Byens gode Havn, der kunde modtage Skibe af 8 å 10 Fods Dybgaaende.« Det var især Rug, Byg og Havre, der udføi'tes fra Aarhus, særlig til Norge, for- uden Smør, Fedt og Flæsk samt Oksehuder. Af forskellige Regnskaber ser man, at ogsaa Staldøksne førtes til Skibs til Tyskland. »Trondhjems Varer« var Kobber, Jærn, Tran og Tømmer. Dog gik der ogsaa Skibe paa'Østersøen, især Danzig, Eng- land og Frankrig, hvorfra der hentedes Vin og Salt. Der synes at have været Be- stræbelser oppe for saa vidt muligt selv at hente Vinen hjem, — da Vinhandelen en Tid var Magistratens Forrettighed, har den vel nok kunnet skaffe Skibe, som var store nok, dertil, — og der foreligger fra 1608 en Herredags Dom for, at Anthoni Bitter, Just Tullekens Tjener i Amsterdam, havde forbrudt et Parti Vin, som han havde oplagt hos en Købmand i Aarhus. I det hele vilde Aarhusianerne selv varetage deres Handels-Interesser. I 1630 vedtog Borgerskabet, at ingen Lybækkere maatte ligge i Aarhus Havn med deres Gods Aaret rundt. Godset skulde konfiskeres, og den Borger, der havde taget Godset eller dets Ejer i Hus, skulde bøde 3 Mark og miste sit Borgerskab for bestandigt. Det mangler ikke paa Vidnesbyrd om, at de gode Aarhus Mænd i Varetagelsen