De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

HANDEL 47 af deres Interesser af og til gik noget videre, end ret og lovligt var. Særlig synes de at have været tilbøjelige til at ville tjene for glubsk paa fremmed 01 og paa Vin, »saa baade Rostocker 01 og anden fremmed Drik, der til Byen indføres og samme- steds fortappes (d. v. s. udtappes og forhandles) ... tit og ofte forplumpes og for- falskes, og enten Gud udi Landet giver dyr eller god Tid paa Kornet, eller der er ond Vinvækst eller god Vinvækst (Vinhøst) saa bliver dog samme Drik altid ved en høj og dyr Værdi og Pris.« Christian IV. befaler derfor i August 1605, at der skal forordnes ed- svorne Borgere til at have Tilsyn med Rostocker- og andet fremmed 01, som kommer til Byen, vrage det, som ikke findes godt, og sætte Salgspris paa det andet, efter som det er godt til, og efter som Priserne staar paa Humle og Korn. Og for at Vinen ikke skal forfalskes, byder Kongen i Lighed med gammel Praksis, at de, som handler med rhinsk Vin, maa ikke føre eller tappe nogen spansk eller fransk Vin, lige saa lidt som de, der tapper spansk og fransk Vin, maa føre eller udtappe nogen rhinsk Vin. Der skal ogsaa udtages edsvorne Borgere til at føre Tilsyn hermed og fastsætte Vinens Pris »efter som Aaringen er til og Vinen kan agtes god.« Ogsaa paa salt Kød, skaanske, norske og flamske Sild og salt Fisk, som for- handles i Tønde, gør de Aarhus Handlende sig for stor Fortjeneste. Atter her skal der forordnes edsvorne Borgere til at »probere og vrage« saadanne Varer. Og hvis (hvad) som findes godt Købmandsgods at være, at de det mærker med en særlig Cirkel og Mærke. Hvis (hvad) der iblandt findes ikke saa saltet, pakket eller vel for- varet, som det sig bør, eller og om Tønderne — enten hele eller halve — findes at være for smaa eller ulovlige, at de da mærker dem med en synderlig Cirkel eller Afridsning saa vel som og hvis (hvilke) Varer, som aldeles bliver vraged, med sit Særmærke. Saa at alle og enhver kunde kende det, som Vrag- og ringe Gods er fra Købmands Gods, og at enhver Slags Gods maa købes efter sit Værd, efter som det er udi sig selv med lovlig Pakning.« Ved sin Købstadordning af 1619 befalede Christian IV. bl. a., at der skulde indsættes en »Overkøbmand« i Provinsbyerne, sandsynligvis for at have en Myn- dighed, gennem hvilken alle Handelsforhold kunde underkastes en, som det synes, nødvendig Kontrol. Større Skibe kom sikkert kun sjældent til Aarhus. Havnen kunde i Byens Vel- magtsperiode før Svenskekrigen kun modtage Skibe af 8 å 10 Fods Dybtgaaende; hvad der kom af større Fartøjer maatte losse i Lægtere paa Reden. I 1626 hedder det udtrykkeligt, at Havnen da »er ganske meget bygfældig og er befrygtende den at skulde blive øde og aldeles fordærvet.« Grunden dertil er den, at Havnens Ind- tægt af fremmede — det vil sige ikke aarhusianske — Skibe og Skuder er saa over- ordentlig ringe, at de ikke slaar til til at holde den vedlige. Det paalægges da nu danske Undersaatter at betale 1 Sk. af Læsten og Udlændinge 2 Sk. for at ophjælpe Havnen, og det tilholdes alle, der har Ejendom ud til »fornævnte Aa« det vil sige ud til Havnen, hver at holde Bolværket ved lige paa sin egen Grund. Men allerede en halv Snes Aar senere maa Havneafgifterne forhøjes, uagtet Kongen ogsaa har foræret Byen en Del Egestammer til at forbedre Havnen med. I 1638 paabydes det, at Udlændinge skal betale 2 Hvide af hver Sletdalers Værdi af alt Gods, som udføres, Indlændinge 1, samt at Udlændinge skal betale 5 Sk. af hver Læst, Indlændingerne 3 Sk. For Udlændinge skal denne Forhøjelser gælde i 6 Aar,