De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder
År: 1904
Serie: Jylland
Forlag: Lehmann & Stage
Sider: 41
UDK: 338(489)dan St.F.
4. Bind
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
48
AARHUS FØR 1660
for Indlændinge i 3, men Færgerne, som fører Rejsende over, skal være uberørte
heraf.
Som Middel til at ophjælpe Handelen befalede Christian IV. »til Sejladsens For-
fremmelse,« at Aarhus Borgere selv med Skib skulde hente eller lade hente, hvad de
behøvede af Sæbe hos den Mand i København, Hans Røber, som Kongen havde
givet Privilegium paa et Sæbesyderi. Hvad der derimod ikke virkede til Handelens
°g Sejladsens Forfremmelse, men som kunde være dikteret af politiske og andre
Grunde, var de Forbud, som snart blev udstedt og snart taget tilbage for kort efter
at blive udstedt igen mod Udførsel af forskellige Varer. Det kunde stundom være
ret vanskeligt at vide, hvorvidt et engang givet Forbud stod ved Magt eller ikke,
og den Usikkerhed, der herskede i disse Forhold, var til stor Skade for Udviklingen
af en sund og stabil Handelsvirksomhed. Det gik mange Købmænd som Lavrits
Fog i Aarhus, at de paa engang saa sig truet med store Bøder, fordi de havde
overtraadt et sligt Forbud mod at udføre Korn eller lignende. Udtrykkene i Kon-
gens Breve til Borgmestre og Raad om at paatale en saadan Forseelse, lød i Reglen
paa, at Overtræderen »skulde straffes paa sin yderste Formue.«
Ifølge Amt Berntsen talte Byens Handelsllaade omkr. 1650 omtr. 100 Skibe,
hvoraf tyve var ret anseelige, og samtidig, hedder det, havde Byen et stort og for-
muende Borgerskab.
Ved Sejlads imellem Landsdelene, og ikke mindst ved i Krigstid at sejle med
Brød, Smør, Flæsk og Kød til de Steder, hvor Tropperne stod samlet og sælge det
til Piegimentscheierne, der selv skulde sørge for deres Folks Forplejning, tjente Aar-
hus Borgere sikkert deres bedste Penge. Der er i den lange Tid, hvor ingen Fjender
faldt ind i Landet, 1536—1627 bleven skabt en jævn Velstand i de smaa, danske
Købstæder, hvor der paa saa mange Maader var Anledning til en beskeden Fortje-
neste. Og det var sikkert Visheden om, at der laa mangen god Daler paa Kistebunden
hos de Aarhus Borgere, der i 1616 bragte dem en venskabelig Indbydelse fra det
nys oprettede ostindiske Handelskompagni i København om at indtræde som Del-
tagere i Kompagniet.
Det er at antage, at Købmændene i Aarhus var saa meget Jyder, at de ventede
med at bestemme sig, til de saae, hvordan det gik.
Den ansete Aarhus Borger og Handelsmand, Rasmus Pedersen Thestrup, har i
sin Slægtebog tegnet et udmærket Billede af en »Samfundsstøtte« i Begyndelsen af
det XVII Aarhundrede. Han hørte ikke ved sin Fødsel til Byens Borgere, men var
født 1588 d. 28. Juni, da Solen stod i Krabbens Tegn, af velhavende Bønder i Lands-
byen Thestrup, hvis Navn han siden betegnede sig ved. 1599 blev han sat i dansk
Skole i Aarhus for at lære at læse, skrive og regne. De smaa Skoler i Aarhus havde
— i alt Fald senere — ikke noget godt Navn. 1640 befaler Christian IV., at de skal
nedlægges, eftersom adskillige af Skoleholderne »baade skriver ilde og kan ikke
udi Skrivning og Regning det, dem bør at vide,« medens derimod »megen Forargelse
øves i disse Skoler med Drik og Horeri, Ungdommen til største Vanheld,« i hvilken
Anledning Organisten ved Domkirken, Johan Utrecht, alene maa holde dansk og
tysk Regne- og Skriveskole.
Var Mads Jørgensens Skole af den Slags, forklarer det tilstrækkeligt, at den lille
Rasmus kun blev der i to Aar for saa at blive sat i Skole hos Lavrits Christensen,
Dverg, for at lære at skrive og regne. Her blev han imidlertid kun et Aar, enten