De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

HANDEL 49 det nu var Skolens Skyld, eller det var paa Grund af den svære Pest, der 1602 hjemsøgte Byen. Men nok er det: otte Dage før Mortensdag sendte hans Forældre ham til Lybæk, hvor han atter lærte at skrive og regne i et halvt Aars Tid. Saa syntes Skoletiden at være til Ende, og Drengen kom hjem igen otte Dage før Pinse 1603. To Aar senere flyttede han til Aarhus, ved Paasketid 1605, og tog 17 Aar gam- mel sit Borgerskab,*) hvilket kostede 6 Rdlr. Aaret efter indtraadte han i Kræmmer- lavet, og gav til Indgang en Tønde 01 og en Skaal (et Bæger) i Lavet. De saakaldte »Kræmmerpenge«, som han først indbetalte til Oldermanden i Lavet 1609, og som beløb sig til 10 Mk. til Lavet og 4 Skilling til de Fattige, maa dog vistnok opfattes som en Udgift i Anledning af hans Optagelse i Lavet. Rasmus Pedersen, der giftede sig 1610, betegner sig som Købsvend, en Betegnelse, som mulig anvendtes paa de yngre Købmænd, der endnu ikke selv havde fast Ejendom i Staden. Men 1616 køber han sin egen Gaard, forhen Wilhelm Worms, paa Mejlgade, som han flytter ind i ved Paasketid 1617, og 1. Juli s. A. giver han en Tønde 01 udi Kræmmerlavet for sin Hustru og 4 Skilling til de Fattige. Man faar ikke noget at vide om Rasmus Pedersens Hændelser, intet om hans Skibe og intet om hans Forretningsforbindelser. Det er kun Resultaterne, der fore- lægges Læserne og det endda kun gennem Beretning om hans stigende Anseelse og hans voksende Rigdom paa Gods og Ejendom, — hvordan han køber saa den Gaard og saa den Gaard, hvorledes han bygger saa der og saa der. Penge spiller en stor Rolle for ham, og da han optegner sin ældste Søns Død og priser ham for hans gode og lydige Sind, glemmer han ikke at tilføje, at Sønnen, før han døde, sendte ham 700 Rdlr. hjem. Han glæder sig over den prægtige Fest, hvormed han kan fejre sin Datters Bryllup paa Raadhuset, og over at der blandt andre Gæster var ikke mindre end 130 »af Adel« med til en Søns Bryllup paa Domhuset i Viborg, og han noterer med Sorg i Hjærtet, at en anden Søns Begravelse har kostet kam 30 Rdl. Han stiger stadig i Anseelse og Myndighed, begyndte som yngste Borger i Byen med at mod- tage Byens Tiendekorn og at være Tinghører, blev Byens »Deler« 1615, en af dens fire Vinprøvere 1620, Taksationsmand ved Skatteligningen 1622, Oldermand i Kræm- merlavet og »Korporal« over den ottende Part af Byen s. A., Overformynder og Overrodemester 1626, Overkøbmand et Par Aar senere og Byfoged, medens de kej- serlige Tropper holdt Byen besat i 1628. Rasmus Pedersen Thestrup er Typen paa den danske Købstadsborger i Tiden kort før Enevælden. En brav og retsindig Mand, der »svarer Byens Skat og Tynge«, det vil sige, som giver Kongen og Myndighederne, Kirken ikke at forglemme, hvad de skal have; en myndig og en selvbevidst Mand, der fordrer Plads for sig og sine Meninger, som ser sine Folk paa Fingrene og ved hvad Penge betyder i denne Ver- den. En Mand, hvis Nattesøvn saare let blev forstyrret, om Vinden var hans Skibe imod eller om Stormen gjorde Skade paa Tag eller Fag, men for hvem Politik *) Det er et Vidnesbyrd om hine Tiders primitive Forhold, hvor den meste Handel endnu var Byttehandel og rede Penge saare sjældne, naar Borgerskab i tidligere Tid ofte betaltes med Naturalydelser. 1550 fastsattes Borgerskabspenge til 6 Rdlr. Kun den, der har tjent Byen som »Mand og Borger« udi 3 samfulde Aar tilforn, kan faa Borgerskab til den Pris. Man vilde altsaa kun have kendte Mænd ind i Borgerskabet. Dog gøres der ogsaa her Undtagelser; er det en formuende Mand, eller »fanger han et rigt Giftermaal i Byen«, tages det ikke saa nøje med de 3 Aar. Men han skal i saa Fald give mere i »Borgerskabspenge« efter Borgmesters og Raads Villie og Samtykke.