De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

52 AARHUS FØR 1660 hvor han som i andre Byer forsøgte at faa en Industri i Gang. 1632 tillod han Hans Klott at indiette en Klædemølle i Aarhus. Den vilde imidlertid ikke rigtig trives Kongen mener, at det er fordi Klædemagernes Oplag ikke er stort nok, og ønsker at interessere Byens rigeste Borgere deri. Længere Bestand synes en Papirmølle at have haft, som Kongen i 1635 gav Hans Skaaning, bekendt som satirisk Forfatter, Klokker ved Domkirken mest dog ved en uhyggelig Retssag, han fik sat i Gang mod Bispens Hustru, Privilegium paa. Selve Biskoppen var Participant i Papirmøllen, og Kronens og Kapitlets Bønder fik flere Gange Paabud om at samle Klude og »Piynder« til Møllen Den er sandsynligvis gaaet i Staa under Svenskekrigen 1644. I 1642 har nogle af Borgerskabet i Aarhus andraget Christian IV. om at maatte faa det gamle, foran omtalte Stenhus, der oprindelig havde udgjort en Del af den tidligere Bispegaard Nord for Kirken og senest havde været benyttet som Kornoplaos- hus, for der at oprette et Sejldugsvæveri. I en Havnestad kunde der jo altid være Brug for Sejldug, men det er eien- dömmdigl at se Christian IV’s Tanke give sig Udslag herovre. Ti Sejldugsvæveriet skulde ikke blot sættes i Gang for at lave Sejldug, men for at man kunde udbytte en Del ledig Arbejdskraft, nemlig fattige Folk og Børn. Det var herpaa Christian IV. havde indrettet sit stort anlagte Børnehus i København, hvor han søgte at ud- danne en Mængde unge Mennesker til dygtige Haandværkeré. Rundt om i Landet lod han optage Lediggængere og Vagabonder, vanartede Børn, som Forældrene ikke »vilde holde af Gaden (d. v. s. som løb om og tiggede) og derover vænnes til Tv- ven« — og anbragte dem i denne Tvangsarbejdsanstalt, — Mænd kunde endog faa Lov at sætte deres Koner i Børnehuset, naar de blev altfor ustyrlige. Det er do« kun vanartede Børn, han paa denne Maade vil bringe under fornøden Tugt __ »dog de som til Haandværk holdes og gaa udi Skole eller i Tjeneste ere, skal ikke dei- med være ment.« Om Sejldugsvæveriets Virksomhed ligesom om den i 1637 oprettede Krudt- mølle har man ingen Underretning. Endnu skal nævnes, at Hans Skaaning anlagde et Bogtrykkeri. Ogsaa en Bog- handler forekommer i Aarhus, Jacob Abel, som havde sit »Liberi« i Domkirken? Aarhus Bys stigende Velstand i Tiden efter Reformationen og Grevens Fejde der gav Hansestæderne deres endelige Knæk, har givet sig til Kende ikke blot i yens stærke Vækst mod Vest langs Vestergade og paa Sydsiden af Aaen, hvor Fi- skergade og Mindegade opstod, men ogsaa i en Række anseelige Købmandsgaarde at hvilke enkelte staar endnu. De er saa godt som alle byggede af Bindingsværk’ Stenhuse var endnu en saa stor Sjældenhed i Byen, at Opførelsen af et enkelt er nok til at vække Opsigt og skaffe Gaarden sit eget Navn. Christian III. forbød 1546 at lægge Straatag paa Husene i Byen, men det har sikkert varet adskillige Generationer, inden Fordringen om Tegltag blev gennemført Kongemagten havde ikke saa let ved at faa sin Villie sat igennem, og jo haardere rafle man ser sat for dem, der handlede imod den kongelige Villie, des mere sikker kan man være paa, at den hyppig blev overtraadt. Frederik IL maatte lade rejse en at Paa r°1Wet hl at hænge dem der trods gentagne Paabud »foragtede Kon- gens Mønt,« det vil sige, fandt den saa slet, at de ikke vilde tage den til fuld Værdi. Paabudet om Tegltag var en naturlig Følge af de forskellige Ildebrande, som