De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder
År: 1904
Serie: Jylland
Forlag: Lehmann & Stage
Sider: 41
UDK: 338(489)dan St.F.
4. Bind
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
HISTORIE
53
hærgede Byen i det første Aarti efter Reformationen. Men Ilden vedblev at hjem-
søge Aarhus, Pestilens i ikke ringere Grad — i 1578 skal der være død 2250 Men-
nesker af Pest i Byen, — og med Krigene i XVII. Aarhundrede kom de fjendtlige
Besættelser til. En lille Forsmag paa, hvad Krigen kostede, fik Aarhus i September
1627, da »Kongens Ryttere«, altsaa Tropper i dansk Tjeneste og under Kommando
af den berygtede Oberst Baudesin eller Bauditz, kom til Byen »og plyndrede mange
godt Folks Huse og haver holdt sælsomt Hus.« Næppe 14 Dage senere rykkede
Wallensteins Tropper under Ernst v. Scharffenberg ind i Byen, som de holdt besat til
STIFTSBIBLIOTHEKET
Pinsedag 1629, »og holdt sælsomt Hus her inde, saa det svier til det Barn, i Vuggen
ligger, medens Verden staar.«
Paa den høje, stejle Havbakke, umiddelbart Syd for Byen, anlagde Fjenden for
at sikre sig mod et Angreb fra Søsiden, et Fæstningsværk, der til de seneste Tider,
da Bakken er bleven fuldstændig bortgravet, har heddet Wallensteins Skanse. Det be-
skrives af Dr. Hübertz i 1837 saaledes som det endnu var at se i Begyndelsen af
Tresserne som »en halv Bulværks Skanse, seks og tresindstyve Skridt i Firkant
med en Bastion i hvert Hjørne.«
Den 5. Juni 1629 blev Fredsslutningen mellem Kongen og Kejseren forkyndt og
udraabt ved fire Trommeslagere paa »den store Kirkegaard«, altsaa foran Dom-
kirken, og i Emervad, og inden en Uge var forløbet, var de fjendtlige Tropper dra-
get bort.
Men Vejen ind gennem Holsten var bleven anviist, — Danmarks Fjender var