De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

54 AARHUS FØR 1660 blevet opmærksomme paa, »at Ledet var af Lave,« og de var ikke sene til at be- nytte sig deraf. I December 1643, da Landet laa i den dybeste Fred, brød den svenske General Torstenson paa Oksenstiernas Bud ind over Grænsen og trængte i Spidsen for en Snes Tusind Mand op i Landet. Aarhus fik som de andre jyske Byer Ordre til at stille Mandskab paa Benene — for sit Vedkommende 200 Mand — for at møde Fjenden. Borgmester og Raad maatte imidlertid tredie Juledag meddele Land-Kommissærerne, at de kun havde kunnet skaffe 100 Mand, som de havde hværvet, dog »for store Penge, for- uden en Maaneds Sold, deres Knapsak og andet deres Behov.« Men Fjenden ryk- kede for hurtigt frem, til at Modstand kunde forberedes, og Rasmus Pedersen The- strup skriver i sin Dagbog: Anno 1644. Ved dette nye Aars Begyndelse høres mange bedrøvelige og onde Tidninger, formedelst Svenskens Krigs Armada, som uformodendes var indfalden udi Holsten ved Oldenslohe noget før Jul. Jeg maatte alene gøre en Soldat ud med al sin Gevær og Besolding. Fjenderne er kommen til Skanderborg 10. Januar og her til Byen 16. Januar. Jeg finge en Ritmester af Adel med 27 Personer og 31 Heste. Han holdt saa Hus hos mig, at jeg næppelig forvinder det her i Verden. Ti udi midlertid at Fjenden var Landet mægtigt, kom jeg til agters baade paa min Ejendom, Husleje, Gæld og Formue næsten for 4000 Rdlr.s Værdi.« Der er ingen Tvivl om, at de svenske Tropper huserede langt værre i 1644 end Wallensteins i 1628. Byen blev først befriet for dem i August, da en dansk Styrke under Oberst Brokkenhus d. 17. d. M. erobrede Wallensteins Skanse og jog Besætningen bort. Men det værste stod dog endnu tilbage. I Efteraaret 1657 faldt Carl X. Gustav, efter Frederik Ill’s ulykkelige Krigser- klæring, ind i Landet, og i Begyndelsen af September stod der paa ny svenske Tropper i Aarhus, denne Gang under Anførsel af Grev von Kønigsmark. Byen blev frygtelig brandskattet. Selv en Maaned efter at Freden var sluttet, lod den haarde Kommandant 13 Borgere i Byen fængsle og holde fast, til de paa Byens Vegne havde undertegnet en Obligation paa 1000 Rdlr. paa et Handelshus i Lybæk. Men da Krigen var sluttet, vilde Byens øvrige Borgere ikke høre noget om denne Obli- gation, og der maatte en Højesteretsdom af 1665 til, en kongelig Resolution af 1666 og endelig Inddrivning af Betalingen ved Soldater i 1667 for at faa Summen, der nu var steget til 1734 Rdlr. 3 Ort, og som var lignet paa Byens samtlige Skatteydere, betalt. I August 1658 brød Carl X. Gustav som bekendt Freden, og i Slutningen af samme Maaned har Svenskerne vist været i Aarhus paa ny, for dog alt i September at maatte vige Pladsen for de allierede Hjælpetropper. Om det var en Lettelse for Ind- byggerne er sikkert mere end tvivlsomt. Polakkerne huserede i Reglen endnu værre end Svenskerne. Og deres Besættelse af Byen gav Anledning til, at en svensk Flaade paa 13 større og mindre Skibe i Juli 1659 ankrede paa Rheden og begyndte at bombardere Byen. Senere satte de Folk i Land, som med »Fyrkranse og Begballer« stak Skibe og Baade i Havnen i Brand og dernæst satte de Ild paa Husene ved Hav- nen, medens Polakkerne dækkede sig bag »Trods-Katholm«, det grundmurede Stenhus midt for Mindebro, uden at gøre noget til Byens Forsvar. Det synes ogsaa, som om en Afdeling svenske Matroser er gaaet i Land og har bortført Borgmester Anders Lydichsen, som boede paa Mejlgade, sandsynligvis for at fremtvinge en større