De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

AARHUS UNDER ENEVÆLDEN 55 Brandskat af Byen. Der blev da ogsaa, Dagen efter, betalt den svenske Admiral 1111 Rdlr. »de 1000 Daler for de 1000 Skud, de med Stykkerne havde skudt, de 111 var en Diskretion.» Skolens Rektor, Mag. Niels Krogh, Præsten ved Domkirken, Mag. Hans Rhumand, Lektor, Mag. Lavrids Bording o. fl. a. maatte sidde som Gisler paa et af de svenske Skibe, til Summen var betalt. Som Følge af dette Angreb paatog Byen sig paa egen Haand at opkaste en Skanse paa hver Side af Havnen eller Aamundingen, som atter senere under den skaanske Krig blev besat med Kanoner og Mandskab. I August Maaned synes Aarhus at være bleven fri for de polske Tropper. Ved Fredslutningen 1660 var de enkelte Byer som det hele Land udpint til det yderste, og Handel og alt borgerligt Erhverv gaaet i Staa. Med dette Aar, i hvilket tillige den gamle Regeringsform og det hele indre administrative Maskineri foran- dredes, begynder der et nyt Blad ogsaa i Aarhus Bys Historie. V. AARHUS UNDER ENEVÆLDEN. 1660-1848. Hvor haardt det end har holdt for Landets Købstæder at komme til Kræfter efter det haarde Slag, der i større eller mindre Grad ramte dem alle under Fjen- dens Besættelse i de ulykkelige Krigsaar 1657—1660, ser man dem dog efterhaanden rejse sig igen. Enkelte har faaet et Knæk, som de aldrig helt forvinder, men hvor i det hele de naturlige Betingelser var til Stede for Handels- og Købstads virksomhed, kom de snart igen til at gøre sig gældende. Aarhus havde sin Havn ud til Søen og sit Opland bag sig. De første Aar efter Krigen var utrolig vanskelige. Der blev lagt den ene haarde Skat paa Befolkningen efter den anden. Og Byerne tyngedes tilmed med stor Ind- kvartering. Foruden den almindelige Grundskat, der nu blev paalignet de faste Ejen- domme, maatte der svares en Række andre Skatter, af hvilke den mest besvær- lige var den maanedlige Kontribution paa 250 Rdlr. De ulykkelige Borgere klager sig jammerligt og sender det ene ydmyge Andragende ind efter det andet om Lin- dring og Afslag, »det ses for Øjen, at Byen, som en stor Del er øde, endelig ganske skal blive ruineret.« Men alt forgæves. Kongen skulde have Penge. Borgmestre og Raad faar i Oktober 1666 et meget krast Brev, hvorledes han naadigst fornemmer, at Aarhus By med den maanedlige Kontribution er i stor Restance, »og det en Del formedelst eders egen Nachlässighed, at I ikke bruger den anbefalede Eksekution til Skatternes Indsamling, men skal henlægge Rytterne i Værtshuse og betale dem deres Eksekverpenge af Skatten.« Hvis Restancerne ikke straks betales, »da skal det ved Eksekution søges hos eder selv som vedbør, og Eksekver-Rytterne indlægges udi eders Huse, særdeles i Borgmestrenes, og der forblive paa deres og de Nachlässiges Bekostning, indtil Skatten rigtig er klareret.« I 1672 beløb Skatterestancerne sig dog endnu til 1060 Rdlr. De store Skatter og den stadige Indkvartering, som synes at have sat meget ondt Blod i Befolkningen, hæmmede længe Byens Fremgang. Havnen, dens virkelige Livskilde, laa efter Krigen hen i Forfald, men i Slutningen af det XVII. Aarhun- drede maa den dog have været brugelig. Der er mange Vidnesbyrd om Liv og Virk-