De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

56 AARHUS 1660—18^/8 somhed i Byen, der bygges stærkt — i 1691 tager f. Eks. 5 Murmestre Borgerskab paa een og samme Dag, — og af Raadstue-Protokollen ser man, at Folk morede sig og slog til Søren. I 1704 var Byens Handelsflaade kommet op til 63 Skibe paa mellem 2 og 100 Læster. Den hele Drægtighed var 838 Læster, de tre Færgesmakker, som hørte til de større Fartøjer, iberegnet. Om Forholdene i Havnen faar man et Indtryk ved at høre, hvorledes det gik Raadmand Jens Basballes Krejert, der i 1665 d. 1. September kom lykkelig og vel hjem fra Frankrig med en Ladning Salt og Vin, og som forliste lige i Indløbet til Havnen og blev slaaet fuldstændigt i Stykker af Stormen. Folk, der sejlede paa Trondhjem, led megen Molest af skotske Kapere, men størst Skade led Byen dog under den nordiske Krig, da den mistede 28 af de bedste Skibe, hvis Ladninger vurderedes til omtrent 78000 Rdir. Fra 1709 var Byen i af- gjort Tilbagegang. I 1735 havde Aarhus 4 »Skibe« paa 22 å 27 Læster, 1 »Bysse« paa 17 Læster, 1 »Hukkert« paa 15 Læster, 16 »Kreyerter« paa 11 å 26 Læster, 3 »Skuder« paa 8 å 9 Læster, 15 »Galioter« paa 8 å 12 Læster, 10 »Jagter« paa 2% å 9 Læster og endelig de 3 Færgesmakker paa 14 å 22 Læster, tilsammen 53 Fartøjer paa 690 x/2 Læster. 1746 talte Flaaden kun 42 Fartøjer paa 553 Læster; 1749: 44 paa 556 Læster og 1750: 46 paa 618. I 1800 44 paa 1288 Tons. Her var ingen Udvikling, Byen stod stille. I en Erklæring fra et Magistratsudvalg af 1735 hedder det, at Havnens Forbed- ring, som Byens Velstand for en stor Del hviler paa, i lang Tid »uvedgjort haver hvilet.« Nu er den slammet op, saa ikke et Fartøj paa 5 å 6 Fod kan flyde ind. Byen havde, ved at forpagte Konsumptionsafgiften, haabet at vinde Midler til Hav- nens Udbedring, men Forpagtningen var bleven til Tab i Stedet for til Vinding. Aaret før havde man endelig taget fat paa at forlænge »Mindehovedet« paa den nordre Side 15 å 16 Alen, samt at bygge en Mudderpram, hvormed man vilde ud- dybe Aaløbet, saa de store Fartøjer, der rummede 1000 å 1600 Tdr. Korn, kunde flyde ind. Havnens Indtægter kunde kun sættes til 200 å 300 Rdir. om Aaret; dens Udgifter i 1740 var derimod 1014 Rdir. 5 Mark, 155/8 Skilling. I 1743 truede det søndre Mindehoved med at skride ud. »Til højst fornøden Istandsættelse af Bolværker og af Mindebroen«, — den omtales første Gang 1667 som den nye Bro over Mindet — »udfordres 3000 Rdl., men til en ordentlig Istand- sættelse meget mere.« Om Sejlads til England eller Frankrig er der ikke længer Tale. Undtagelsesvis kan der komme et Skib ind fra Holland eller Riga. Al Fart synes besørget ved danske Fartøjer. Den største Sejlads gik som tidligere til Østnorge. »34 å 36 af Byens Fartøjer farer Øster, paa Norge med Korn, fede og hjemgjorte Varer, og hjemfører Jærn, Tjære, Karve, Fyr- og Grantømmer, samt Deler med andet mere, som vi formedelst Kornvarernes slette Pris paa nogle Aar i Norge i Mangel af rede Penge maa mod- tage ... 4 å 6 løber til Trondhjem med Korn og kommer hjem igen med Ballast og Granbord uden alene en ganske liden Del af Kobber, Tran, Tjære, Sild og Fiske- varer.« Paa Lybæk foer et Par smaa Fartøjer, som førte Skind, Pennefjer, Handsker