Støvfri Veje

6 saaledes som jeg for nogle Aar siden er bleven Vidne til et Sted udenfor London, alene paa Grund af Støv- plagen ikke kan afhændes til Bebyggelse. Endelig er der den hygiejniske Side af Sagen; thi selv om Vejstøvet, naar det kommer ind i Næsen eller Lungerne vel ikke direkte kan fremkalde Syg- domme i disse, saa indeholder Støvet dog saa mange skadelige Partikler fra Affald af enhver Art paa Vejen, at det er indlysende, at det ikke alene er ube- hageligt, men ogsaa ligefrem sundhedsskadeligt. Vil man søge at udfinde Midler til at formindske denne Støvplage, maa man først være klar over, hvorfra Støvet da stammer. For det første kommer det fra Hjulenes Slid paa Overfladen eller Sugning paa Overfladen, og for det andet fra Sliddet inde i Skærvelaget. Dernæst kom- mer der en Del ind paa Vejen fra Sideveje eller fra Arealerne langs Vejen, og endelig hidrører en Del fra selve Køretøjerne og Trækdyrene. Det Støv, der fremkommer af de to sidste Aar sager, og som ikke er saa ganske ringe, kan ikke lægges Vejen til Last, og vil derfor ikke blive for- mindsket ved en Forbedring af dennes Konstruktion, men maa enten dæmpes eller fjernes, efterhaanden som det fremkommer. Ligesaalidt som dette Støv altsaa lader sig for- hindre, kan det Støv helt undgaas, der kommer fra Overfladesliddet; det kommer ethvert Sted, hvor to Genstande bevæger sig imod hinanden; men jo fa- stere, stærkere og sejgere Vejens Overflade er, des mindre vil ogsaa Sliddet blive. Saaledes er Over- fladestøvet fra brolagte eller asfalterede Kørebaner praktisk talt uden større Betydning, men paa en makadamiseret Vej hidrører Støvet ikke alene fra Sliddet paa Skærvernes Overflade, men vel nok saa