Støvfri Veje

113 kunne bemærkes; men ikke desto mindre er der fra forskellige Steder i Udlandet fremkommet Med- delelse om dette Støvs Skadelighed, navnlig for Øj- nene og for Plantevæksten langs Vejen, saa at det vil være nødvendigt at gaa lidt nærmere ind paa, hvad der foreligger, at ikke en i sig selv fortrinlig Vejbelægningsmetode i sin Begyndelse skal møde saa megen Modstand, at Tiden for dens videre Udbre- delse skal trække endnu længere ud. Med Hensyn til Skadeligheden for Øjne n e, da maa man skelne mellem, om det er den kogende Tjæres Dampe, den størknede Tjæres Fordampning eller selve Sløvparliklerne, der skader. Medens Tjæren koger i Tjæregryden, fordamper en Del af de i Tjæren værende flygtige Stoffer, som det netop er vigtigt for Vejlagets Holdbarhed at faa fjernet. At flere af dem fremkalder Svie i Øjnene paa de Arbejdere, der har med Tjæringen at gøre, er sikkert nok, men det hjælper betydeligt, naar Ar- bejderne gaar med Briller. For Forbipasserende har dette Forhold ingen Betydning. Efter at Tjæren er kommen paa Vejen og endnu er frisk, forgaar der stadig en Udskilning af letfor- dampelige Kulbrinter fra Tjæren, deriblandt ogsaa Naftalin. De fleste af dem giver sig tilkende ved deres Lugt, men det er egentlig kun NafLalinen, der kan siges al virke skadeligt paa Øjnene. Derfor fore- skriver mange i England, at den Tjære, der anven- des, skal være saa vidt muligt fri for Naftalin; det er ikke altid let at opnaa, men i hvert Tilfælde for- damper Naftalinen temmelig hurtigt fra Vejen, og dermed er ogsaa Faren forbi. Naar Tjærelaget er helf hærdnet og stift, begyn- der der først at kunne blive Tale om Støv, især naar der har været for meget frit Kulstof i Tjæren. Dette 8*