Støvfri Veje
Forfatter: H.V. Christensen
År: 1914
Forlag: Vilhelm Priors Kgl. Hofboghandel
Sted: København
Sider: 130
UDK: 625.75-76 Chri Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000102
Kommuneingeniør, Cand. Polyt.
Prisbelønnet af Den Tekniske Forening
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
112
hvor det medrevne Sand og Grus ofte er til stor
Ulempe.
Som Følge af den jævne, glatte Overflade, som
de tjærede Veje f remby der, skal man være noget for-
sigtig med at anvende dem paa stærke Stigninger og
paa stærkt oprundede Veje. Den stærkeste Stigning,
der findes paa tjærede Veje i England, er 1 : 16,
men over alt tilraades det ikke at gaa til større Stig-
ninger end 1 : 20.
Hvad Oprundingen angaar, da anvendtes tid-
ligere paa makadamiserede Veje fra 1/24 til ’/4s af
Bredden. Ved nyere, mere rationelt udførte Veje
gaar man nu ikke gerne over da en stærkere
Oprunding nedsætter Værdien af Vejsiderne, og en
Oprunding af 1/4S—1/60 er ganske almindelig. Ved
tjærede Veje bør Oprundingen ikke være over
men man kan uden Skade gaa betydeligt længeie
ned, som til 1/eo’ forskellige Steder ser man endda
foreslaaet 1!so som en passende Oprunding ved bre-
dere Veje.
Tjærestøvet.
Endskønt de tjærede Veje praktisk talt er stø\ -
fri (der ses helt bort fra det Snavs og Støv, der kom-
mer udefra), saa kan det dog ikke nægtes, at der fra
en tjærebehandlet Vej med stærk Trafik kan komme
noget Støv; det er omtalt i det foregaaende, at dette
først og fremmest maa tilskrives 3 jærens kemiske
Beskaffenhed og er en direkte Følge af et for stort
Indhold af frit Kulstof i Tjæren.
Imidlertid vil den Mængde Støv, der kan frem-
komme, forudsat at Arbejdet i det hele er tilfreds-
stillende, kun være en Brøkdel af, hvad der tidligere
opstod fra den almindelige makadamiserede Vej, saa
at det i de allerfleste Tilfælde næppe engang vil