Støvfri Veje

117 lingen var i alle Tilfælde en saa stor Vinding for dem, der færdes paa Vejene, og dem, der bor ved Vejene, at det maatte anbefales at fortsætle dermed saa meget som muligt. Senere er der foretaget andre Undersøgelser af de samme Spørgsmaal, der stemmer med de oven- for nævnte; og med de engelske og tyske praktiske Erfaringer for Øje kan man altsaa foreløbig regne det for fastslaaet, at Tjærestøvet vel kan skade visse Arter af Planter, særlig Blomsterplanter, men at dets Mængde ved en god Udførelse af Tjæringen er saa ringe, at det under almindelige Fædselsforhold ikke kan skade Beplantningen langs Vejene. Reparationer. Hvad angaar Vedligeholdelsen og Renholdelsen af de tjærede Veje, da foregaar den sidste paa samme Maade som ved de makadamiserede Veje ved Skrub- ning og Fejning, men da Sliddet er betydelig min- dre, bliver ogsaa Renholdelsen lettere og billigere. Som nævnt i det foregaaende kan der spares indtil ^3 af disse Udgifter. De pletvise Reparationer bliver ogsaa betydelig formindskede. Adskillige Steder i England har For- fatteren set tjærede Veje, der i indtil 5 Aar ikke havde behøvet nogen som helst Reparation, men kun en Overtjæring hvert eller hvert andet Aar. Det var dog kun, naar Bundlaget var særlig stærkt, at dette Resultat havde kunnet naas. Ved noget svagere Veje, og f. Eks. hvor Undergrunden synker som Følge af Opgravninger i Vejen, vi] Reparationer ikke kunne undgaas. De udføres da paa følgende Maade. Først op- hakkes Hullet, saa at det kommer til at staa med ganske skarpe, lodrette Kanter og jævn Bund til 4