Støvfri Veje
Forfatter: H.V. Christensen
År: 1914
Forlag: Vilhelm Priors Kgl. Hofboghandel
Sted: København
Sider: 130
UDK: 625.75-76 Chri Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000102
Kommuneingeniør, Cand. Polyt.
Prisbelønnet af Den Tekniske Forening
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
120
anbringes. Efter at der derfor med Hakker eller et
Ophakningsapparat paa en Damptromle er foretaget
en Afhugning af de fremstaaende Partier, udjævnes de
sænkede Dele med 40 mm Skærver, og hele Vejen
vandes, tromles og gruses, til den er fuldstændig fast
og jævn.
Sætningen af Brostenene kan nu begynde, idel
der først paa Vej overfladen udlægges et 2—3 cm
tyndt Underlag fra Brostenene.
Dette Underlag bestaar almindeligvis af Bro-
læggersand, men skal Vejen være vandtæt, og del
vil allid være en Fordel, for at ikke Fundamentet
skal blive blødt af nedsivende Vand, bør Bundlaget
udføres som en Blanding af Tjære og skarpt Grus
i et 2 cm tykt Lag, altsaa fuldstændig som det Un-
derlag, der anvendes i Gladwelliseringen.
Brostenene er som omtalt tærningformede med
en Sidelinie paa 10 cm; de blev tidligere tilhugget
ved Haandkraft, men fremstilles nu fabriksmæssig
af Maskiner, der benyttende sig af det i Graniten
værende saakaldte »Flæk« formaar at brække dem
ud i ganske regelmæssige Terninger.
Stenene hensættes nu i Underlaget som alminde-
lig Brolægning, idet der navnlig sørges for, al alle
Overfladerne kommer til al ligge i samme Højde og
staa lige fast, saa at der ikke senere ved Kompri-
meringen skal fremkomme Fordybninger.
Skifteretningen i Brolægningen er af mindre Be-
tydning. Den kan være vinkelret paa Vejretningen
den kan være skraa og danne en Vinkel paa 45
(Fig- 43) med Toppunktel i Vejens Midtlinie, og den
kan være halvkredsformet eller, om man vil, vifte-
formet, hvorved der dannes et godt Forbandt i Bro-
lægningen, og denne kan sættes uden Snor (Fig. 44).
Endelig kan Brostenene sælles aldeles uden Skifte-