Støvfri Veje

Forfatter: H.V. Christensen

År: 1914

Forlag: Vilhelm Priors Kgl. Hofboghandel

Sted: København

Sider: 130

UDK: 625.75-76 Chri Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000102

Kommuneingeniør, Cand. Polyt.

Prisbelønnet af Den Tekniske Forening

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 136 Forrige Næste
37 fylden kan da direkte aflæses. Dog er der en lille Korrektion at indføre, hvis Temperaturen er over den, hvorved Aerometret er inddelt, og som i Reglen er 15° G. For hver Grad Celsius derover, tillægges 1 i den fundne Vægtfyldes tredie Decimal. Aerometret kan ogsaa være inddelt saaledes, at hver Streg paa det svarer til en Forøgelse af Vægt- fylde paa 0,005. Et saadant Aerometer kaldes et Twaddell’s, og 1 Grad Twaddell svarer da til en Vægtfylde paa 1,005, og f. Eks. 7° Twaddell til 1,035. Tjærens Vægtfylde vil i Almindelighed ligge mellem 1,10 og 1,25. Frit Kulstof. Bestemmelsen af Mængden af frit Kulstof sker sikrest direkte ved at opløse en vis Del Tjære i Benzol eller Svovlkulstof og veje den uopløselige Del. Fremgangsmaaden er da følgende. Man tager 2 eller 3 Gram af Tjæren i en 200 cm3 Kolbe og kommer derefter 100 cm3 af Opløsnings- midlet deri. Efter at Proppen er sat i, rystes det hele godt et Par Gange med nogle Timers Mellem- rum. Det frie Kulstof er nu den uopløste Del af Tjæ- ren, og udfindes ved at hele Indholdet af Flasken filtreres gennem almindeligt Filtrerpapir. Flasken skylles godt med noget mere af Opløsningsmidlet, ligesom ogsaa Filtret skylles, indtil Opløsningsmidlet løber klart igennem. Filtret tages da op og tørres godt i en Ovn, hvorefter det vejes, og Procentind- holdet af frit Kulstof er dermed bestemt. Bestemmelsen af frit Kulstof kan ogsaa ske in- direkte, nemlig ved Hjælp af Vægtfylden, idet denne er funden at variere jævnt med Mængden af frit Kul- stof. Dette gælder dog ikke for smaa Mængder, som ved skraa eller lodrette Retorter; men ved Tilstede- værelsen af større Mængder som ved vandrette Re- torter kan man benytte en af Warne angivet For-