Englands Udvikling til industriel og kommerciel Verdensmagt og Irlands NedsynkeniI Fattigdom og Affolkning
To sideløbende Lærdomme til Belysning af Nationernes Udviklingshistorie og den nuværende Krigs Aarsager
Forfatter: Jul. Wulff
År: 1915
Forlag: Nielsen og Lydiche (Axel Simmelkiær)
Sted: København
Sider: 72
UDK: 33(09) Wul
DOI: 10.48563/dtu-0000168
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
9
staa, at et Stykke Klæde var i det mindste 8 Gange saa
meget værd som den Uld, hvoraf det oprindelig væve-
des; og man begreb endvidere, at hvis Englænderne
kunde lære den Kunst at væve, saa vilde Ulden, der
med Lethed — det vil sige uden Prisnedgang for Pro-
ducenterne — i raa Tilstand bar en Udførselstold paa
100 Procent, have kunnet bære en langt højere Told i
Skikkelse af Klæde, eller uden Told have indbragt en
langt større Profit ....
»Som tidligere sagt: Jeg har gjennem Aarhundreder
ikke kunnet opdage noget engelsk Fremskridt i Retning
af Opfindelser, der kunde gjøre Produktionen billigere,
undtagen i to Industrier: Papir- og Glasfabrikationen.
Hvor vi har faaet disse to Industrier fra, og hvorledes
de er bleven udviklede og forbedrede, ved jeg ikke.
Men det er jeg vis paa: at de begge er af fremmed Op-
rindelse, og at deres Udvikling og Forbedring i England
ikke skyldes indfødte Englænderes Dygtighed eller Fore-
tagelsesaand.«
Hvorvidt denne stærke Udtalelse om Englændernes
manglende Forhaands-Anlæg for Industri er berettiget eller
overdreven, er vel ikke let at afgjøre: men hvis den er
berettiget, saa er Englands Udvikling et saa meget kraf-
tigere Vidnesbyrd om, at Nationer kan opdrages til at
udfylde en mægtig verdenshistorisk Rolle. Og lærerigt maa
det da være at blive bekjendt med de Midler og Veje, der
saaledes kunde forvandle et Folk, som Tilfældet har været
med det engelske Folk.
II. England som uldeksporterende Landbrugsland.
Det rent agrariske England havde i det 14de Aarhun-
drede Datidens dominerende Industriland lige udenfor sin
Dør: det var Flandern. I dette Land havde Klædevæve-
riet udviklet sig allerede fra det 12te Aarhundrede, og det
var nu Sædet for Middelalderens vigtigste Klædeindustri
i Nordevropa; først i Italien havde de en Konkurrent i
Florens. Men Flandern, der havde Væverierne, havde
ikke Ulden; England derimod havde Uld af fortrinlig
Kvalitet, men forstod ikke at væve den. Altsaa var de to
ved en smal Havarm, Strædet ved Calais, adskilte Lande