Englands Udvikling til industriel og kommerciel Verdensmagt og Irlands NedsynkeniI Fattigdom og Affolkning
To sideløbende Lærdomme til Belysning af Nationernes Udviklingshistorie og den nuværende Krigs Aarsager

10 som skabte for Samhandel; og lige fra 1215, da Kong Johan underskrev Englands Frihedsbrev (Magna Charta), og Englands nationale Tid begyndte, til efter Midten af det 15de Aarhundrede, beherskedes Englands Udenrigspo- litik af dette Samhandelsforhold. Det var en Nødvendig- hed for England at sikre den engelske Ulds Afsætning paa det flamske Marked; denne Afsætning svarede for Datidens England til, hvad Afsætningen af det danske Smør og Flæsk i England betyder for Nutidens Danmark. Men for Flandern var det en Ting af endnu større, ja aldeles af- gjørende Betydning, at der sikredes Landets Klædeindu- stri den Tilførsel af engelsk Uld, uden hvilken den slet ikke kunde bestaa. Begge Lande var altsaa meget stærkt interesserede i at føre en fælles Politik, og for Flandern som det mindste og af den haardeste Nødven- dighed tvungne Land var det en absolut Nødvendighed at indrette sin Politik i Samklang med Englands. Naturligt havde det da været, om disse to Lande havde været forenede, men de var adskilte, baade af Hav og af Politik. Da Karl den Stores Rige deltes efter hans Død, kom de flanderske Grever til at staa under den franske Konges Lenshøjhed. Nu søgte i Slutningen af det 13de Aarhundrede baade Frankrigs og Englands Regenter at samle deres Lande til tættere Enhedsstater; Kong Ed- vard den første af England erobrede, i 1305 Skotland og lagde det under England, og Kong Filip af Frankrig søgte paa tilsvarende Vis at tvinge Flandern ind under sit di- rekte Herredømme. Men de engelske Konger kunde paa ingen Maade finde sig i, at Kongerne over en mægtig Stat som Frankrig blev Herrer over det Uldmarked, hvoraf Englands økonomiske Ve og Vel afhang; de maatte be- tragte et fransk Angreb paa Flandern næsten som et An- greb paa England selv. Derfor blev de engelske Konger Modstandere af Frankrigs Stræben efter Enhed, og Frank- rig gjorde da Gengæld ved at støtte Skotlands Stræben efter at bevare eller gjenvinde sin Uafhængighed af Eng- land. Disse Linier blev i lang Tid afgjørende for hele den gjensidige fransk-engelske Politik og fremkaldte Krigene mellem de to Nationer, selv om der i Historien alminde- ligt anføres andre tilsyneladende Krigsaarsager. Det økonomiske Interessebaand mellem England og Flandern var saa stærkt, at det løsnede Baandet mellem