Englands Udvikling til industriel og kommerciel Verdensmagt og Irlands NedsynkeniI Fattigdom og Affolkning
To sideløbende Lærdomme til Belysning af Nationernes Udviklingshistorie og den nuværende Krigs Aarsager

Forfatter: Jul. Wulff

År: 1915

Forlag: Nielsen og Lydiche (Axel Simmelkiær)

Sted: København

Sider: 72

UDK: 33(09) Wul

DOI: 10.48563/dtu-0000168

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 80 Forrige Næste
11 Flamlænderne og deres franske Lensherre. I 1293 foreslog Grev Guy af Flandern Kong Edvard et ligefremt Forbund mellem England og Flandern mod Frankrig, og Forbun- det skulde besegies ved et Giftermaal mellem Grevens Datter Filippa og Prinsen af Wales. Dette Forslag fik den franske Konge Nys om, og han forpurrede det; men under fortsatte Stridigheder frasagde Grev Guy sig sin Lenspligt til Frankrig, og en fransk-engelsk Krig brød ud. Den blev imidlertid ikke ført med Kraft fra engelsk Side og endte i 1298 med en Vaabenstilstand, ved hvilken den franske Konge lovede at afholde sig fra at støtte Skotland, medens Kong Edvard opgav sine franske Besiddelser og lod Gre- ven af Flandern i Stikken. Denne uheldige Afslutning var i lige Grad ugunstig for England og Flandern og kunde derfor ikke vare; i 1302 afbrødes den ved, at de flamske Vævere rejste sig og bibragte Franskmændene et knusende Nederlag ved Courtrai. Dette tvang Kong Filip til at give Flandern til- bage til Landets egne Grever, og han opgav foreløbig sine Forsøg paa at tvinge Flandern, fordi han optoges af en Kamp, som han vistnok havde Ret til at betragte som større og vigtigere, nemlig mod Pavernes Krav paa Ind- blanding i Frankrigs Anliggender. Men medens Frankrig naaede det større Maal at gjøre sig uafhængigt af Pavesto- len, blev det aldrig i Stand til at tvinge Flandern ind under den kongelige Magt. Alle andre franske Stæder bøjede sig for denne, kun ikke de flamske. Hvorfor? Fordi de var afhængige af en fremmed Magt med Hensyn til det Raamateriale, der betingede deres Eksistens; deres økono- miske Afhængighed af nationalise rede dem, medens intet tilsvarende gjorde sig gjældende for de øvrige franske Stæder. Efter Slaget ved Courtrai herskede der i nogle og tyve Aar Fred mellem England og Frankrig, men begge Lande forstod, at Freden kun var at betragte som en Vaaben- stilstand, og i hvert Fald England forberedte sig systema- tisk paa den kommende Krig, bl. a. ved at indføre en helt ny national Hærordning. Krigen kom under Edvard den tredje, der som 15-aarig Dreng blev Konge i 1327; Aaret efter rykkede den franske Konge ind i Flandern og erobrede Landet i Slaget ved Cassel. Franskmændene ud- jog straks de engelske Kjøbmænd af Flandern — et Slag,