Englands Udvikling til industriel og kommerciel Verdensmagt og Irlands NedsynkeniI Fattigdom og Affolkning
To sideløbende Lærdomme til Belysning af Nationernes Udviklingshistorie og den nuværende Krigs Aarsager

12 der føltes hele England over; og Frankrigs Besiddelse af dette Land var nu saa meget farligere, som det derved til- lige beherskede Kanalen og derfor desto kraftigere kunde hjælpe Skotterne, der under Edvard den anden havde gjenvundet deres Uafhængighed. En Krig mellem England og Frankrig var derfor uundgaaelig. Edvard den tredje begyndte som 18-aarig Fjendtlig- hederne ved et økonomisk Slag, nemlig ved at forbyde al Udførsel af Uld fra England til Flandern. Selv- følgelig voldte dette Forbud Englænderne store Ulemper, skjøndt de kunde søge Afsætning i Florens; men det slog Flandern fuldstændig til Jorden. Drevne at Sult rejste Flamlænderne sig da, forjog deres franske Grever og slut- tede Forbund med England. For bedre at kunne støtte Flamlænderne mod deres Lensherre fornyede Kong Ed- vard derhos de engelske Kongers Krav paa den franske Trone, og Flamlænderne, der ikke havde andet Valg end at slutte sig til England, anerkjendte ham da for deres rette Lensherre. I den paafølgende Kamp blev den franske Flaade tilintetgjort ved Sluys, Brygges Udhavn, men til Lands stod Kampen uafgjort, indtil Kong Edvard førte den nyskabte engelske Hær over til Frankrig; i de berømte Slag ved Crécy og Poitiers viste de engelske Bueskytter sig det franske Ridderskab fuldstændig overlegne, og Eng- lænderne erobrede Calais, Porten til Flandern. Ved Fred- slutningen i Bretigny 1360 opgav Kong Edvard sit paa Skrømt optagne Krav paa den franske Trone, men fik fri Besiddelsesret, uden Lenspligt, til sit franske Arveland Guienne og til Staden Calais. Men Freden i Bretigny fik kun kort Varighed. Krigen forny edes i 1369, og i Forbund med Spanierne fravristede Franskmændene Kong Edvard alle hans Erobringer und- tagen Calais. Da Kongen døde i 1377, kunde det se ud, som alle hans Kampe havde været ført forgæves, men dette var ikke Tilfældet; thi ved Besiddelsen af Calais havde Englænderne vundet Herredømmet i Kanalen og uhindret Adgang til det flamske Marked — og i Sammen- ligning hermed betød Tabet af Kongehusets franske Be- siddelser kun lidet; de var i Virkeligheden i mange Til- fælde en Klods om Benet paa Englands Udvikling. Og en ny Krig mellem England og Frankrig, der brød ud i 1413, forandrede ikke dette Forhold. Krigen førtes af samme