Englands Udvikling til industriel og kommerciel Verdensmagt og Irlands NedsynkeniI Fattigdom og Affolkning
To sideløbende Lærdomme til Belysning af Nationernes Udviklingshistorie og den nuværende Krigs Aarsager
Forfatter: Jul. Wulff
År: 1915
Forlag: Nielsen og Lydiche (Axel Simmelkiær)
Sted: København
Sider: 72
UDK: 33(09) Wul
DOI: 10.48563/dtu-0000168
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
13
Aarsager som den forrige og lignede den; Kong Henrik
den 5te faldt ind i Frankrig og sejrede ved Azincourt
lige saa fuldstændigt som Edvard ved Crécy og Poitiers,
men Kongen døde i 1422, og under hans Søn, Henrik den
6te, mistede England atter alt det vundne. Ved Fredens
Slutning i 1454 beholdt det ikke andre Besiddelser i Frank-
rig end den betydningsfuldeste: Calais.
III. England opdrages til klædeproducerende Land.
Men inden Freden i 1454 var der foregaaet vigtige
ukrigerske Forandringer, som gav Englands Forhold til
Flandern og Frankrig en helt anden Karakter end før.
Mindst Betydning af disse Forandringer havde endda den
Omstændighed, at Grevskabet Flandern ved Arv var gaaet
over i Hertugerne af Burgunds Besiddelse, uagtet dette
bevirkede, at Aarsagen til de engelske Kongers Angreb
paa Frankrig og deres Opstilling af Krav paa dets Trone
kunde falde bort. Men langt større Betydning havde den
Forandring, at Væveindustrien var begyndt at fæste
Rod i England.
Aarsagen hertil var følgende: For at dække Udgifterne
til sine Krige for det flamske Markeds Skyld havde Kong
Edvard den 3die af England lagt en Udførselstold paa
den engelske Uld og Skatter paa de fremmede Kjøbmænd,
som udnyttede Landet. Begge Dele blev Led i det engelske
Beskyttelsessystem. Udførselstolden paa Uld virkede gan-
ske vist ikke straks saaledes; den var ikke meget høj, og
den blev helt baaren af Flamlænderne, der nødvendigvis
skulde have Ulden, uden at Prisen paa Uld derved faldt
i England. Men da Kongen senere opmuntrede dygtige
flamske Vævere til at indvandre til England, og hans Ind-
bydelse blev fulgt, fik disse Vævere selvfølgelig en For-
trinsstilling overfor Flamlænderne, fordi de sidstnævnte
havde Udførselstolden paa Ulden at betale, medens de i
Eneland boende Vævere var frie derfor,
o
De indvandrede Vævere blev da Englændernes Lære-
mestre, og Resultatet blev, at der i Begyndelsen af det
15de Aarhundrede ikke alene kom engelsk Uld til det
flamske Marked, men ogsaa engelsk Klæde. Derved blev
Flandern opskræmt; dets gamle Forbundsfælle England