Englands Udvikling til industriel og kommerciel Verdensmagt og Irlands NedsynkeniI Fattigdom og Affolkning
To sideløbende Lærdomme til Belysning af Nationernes Udviklingshistorie og den nuværende Krigs Aarsager

Forfatter: Jul. Wulff

År: 1915

Forlag: Nielsen og Lydiche (Axel Simmelkiær)

Sted: København

Sider: 72

UDK: 33(09) Wul

DOI: 10.48563/dtu-0000168

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 80 Forrige Næste
13 Aarsager som den forrige og lignede den; Kong Henrik den 5te faldt ind i Frankrig og sejrede ved Azincourt lige saa fuldstændigt som Edvard ved Crécy og Poitiers, men Kongen døde i 1422, og under hans Søn, Henrik den 6te, mistede England atter alt det vundne. Ved Fredens Slutning i 1454 beholdt det ikke andre Besiddelser i Frank- rig end den betydningsfuldeste: Calais. III. England opdrages til klædeproducerende Land. Men inden Freden i 1454 var der foregaaet vigtige ukrigerske Forandringer, som gav Englands Forhold til Flandern og Frankrig en helt anden Karakter end før. Mindst Betydning af disse Forandringer havde endda den Omstændighed, at Grevskabet Flandern ved Arv var gaaet over i Hertugerne af Burgunds Besiddelse, uagtet dette bevirkede, at Aarsagen til de engelske Kongers Angreb paa Frankrig og deres Opstilling af Krav paa dets Trone kunde falde bort. Men langt større Betydning havde den Forandring, at Væveindustrien var begyndt at fæste Rod i England. Aarsagen hertil var følgende: For at dække Udgifterne til sine Krige for det flamske Markeds Skyld havde Kong Edvard den 3die af England lagt en Udførselstold paa den engelske Uld og Skatter paa de fremmede Kjøbmænd, som udnyttede Landet. Begge Dele blev Led i det engelske Beskyttelsessystem. Udførselstolden paa Uld virkede gan- ske vist ikke straks saaledes; den var ikke meget høj, og den blev helt baaren af Flamlænderne, der nødvendigvis skulde have Ulden, uden at Prisen paa Uld derved faldt i England. Men da Kongen senere opmuntrede dygtige flamske Vævere til at indvandre til England, og hans Ind- bydelse blev fulgt, fik disse Vævere selvfølgelig en For- trinsstilling overfor Flamlænderne, fordi de sidstnævnte havde Udførselstolden paa Ulden at betale, medens de i Eneland boende Vævere var frie derfor, o De indvandrede Vævere blev da Englændernes Lære- mestre, og Resultatet blev, at der i Begyndelsen af det 15de Aarhundrede ikke alene kom engelsk Uld til det flamske Marked, men ogsaa engelsk Klæde. Derved blev Flandern opskræmt; dets gamle Forbundsfælle England