Englands Udvikling til industriel og kommerciel Verdensmagt og Irlands NedsynkeniI Fattigdom og Affolkning
To sideløbende Lærdomme til Belysning af Nationernes Udviklingshistorie og den nuværende Krigs Aarsager

. 14 afslørede sig nu som en langt farligere Fjende end Frank- rig, selv om det ikke førte Kampen med væbnede Mænd, men gjennem Kjøbmænd fra Brygges, Antverpens og Londons Børser. Saa stærkt blev Flamlænderne opskræmte, at de i 1434 udstedte et Indførselsforbud mod engelsk Klæde, og i 1435 afsluttede Hertug Filip af Burgund, Flanderns Hersker, endogsaa en Traktat i Arras med Frankrigs Konge, hvori han unddrog England al Un- derstøttelse fra Flandern og sluttede sig til Frank- rig. Hermed endte da den engelsk-flamske Forstaaelse og det derpaa baserede hundredaarige Fjendskab med Frank- rig; i dets Sted traadte en hundredaarig Handelskrig mel- lem England og Flandern, der endte med Flanderns Ruin. I Virkeligheden skete dog naturligvis Forandringen langsomt og gradvis; men hvad der vel maa lægges Mærke til, er at de engelske Myndigheder fuldtud forstod Foran- dringens Betydning for England. Selv i Borgerkrigenes Tid var det Tilfældet; baade Lancaster og York — den røde og den hvide Rose — havde vidst fuldtud at vurdere Englands tidligere Uldmonopol, og de begreb begge, at et Klædemonopol vilde være en endnu større national For- del. Og samtidig med, at den unge Klædeindustri paa en- hver Maade begunstigedes, indlededes andre Forandringer: Englands udenrigske Handel, der før var i Hænderne paa Italienere, Kataloniere og Hanseater, begyndte lidt efter lidt at glide over i Englændernes egne Hænder; engelske Kjøbmænd bosatte sig i Florens og Venedig, engelske Skibe begyndte at vise sig i Østersøen. Og i sin Stræben efter at vinde Førerstillingen paa Klædeindustriens og og Klædeeksportens Omraade støttedes England stærkt ai den hos dets Konkurrenter herskende Splittelse. Mens For- staaelsen af national Produktions Betydning var levende i England, kappedes Tysklands, Italiens og Nederlan- denes Kjøbmænd om at udbrede og forhandle det nye engelske Klæde uden at bryde sig om de Nødskrig, der lød fra Væverne i deres egne Lande; de tog alene Hensyn til egen Profit, optraadte altsaa i Virkeligheden som Eng- lands betalte Forbundsfæller i dets økonomiske Kamp mod deres egne Hjemlandes Næringsveje. I Flandern skabte det engelske Klædes fremtrængende Konkurrence selvfølgelig stigende Nød hos de flamske Vævere; de havde forsøgt at faa spansk og skotsk Uld i