Englands Udvikling til industriel og kommerciel Verdensmagt og Irlands NedsynkeniI Fattigdom og Affolkning
To sideløbende Lærdomme til Belysning af Nationernes Udviklingshistorie og den nuværende Krigs Aarsager

Forfatter: Jul. Wulff

År: 1915

Forlag: Nielsen og Lydiche (Axel Simmelkiær)

Sted: København

Sider: 72

UDK: 33(09) Wul

DOI: 10.48563/dtu-0000168

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 80 Forrige Næste
15 Stedet for den engelske, men disse Produkter viste sig uskikkede til at træde i den engelske Ulds Sted, og Flam- lænderne var da nødte til at bruge engelsk Uld, uagtet Udførselstolden paa denne blev dem en lammende Byrde i Konkurrencen. De burgundiske Hertuger forstod dette og forsøgte at skaffe Flandern en Tilførsel af Uld fra deres andre Besiddelser; men efter Hertug Karl den Dristiges Død i Slaget ved Nancy 1477 inddrog Kongen af Frankrig det burgundiske Len som hjemfaldet til Kronen, og de antydede Planer var dermed til Ende. Og i selve Flan- dern forværredes Forholdet ved de ødelæggende Stridig- heder, der bestod mellem de enkelte Stæder. Noget natio- nalt Sammenhold fandtes slet ikke i dette Land. Brygge havde i lang Tid været Hovedpladsen i Flandern og den vigtigste Handelsstad i Nordvestevropa, ligesom den var Klædehandelens Centrum; Englands nye Klædeindustri var derfor et særlig haardt Slag for Brygge. Til Værn for denne Stad og dens Opland var derfor Indførselsforbudet mod engelsk Klæde, der senere afløstes af Told paa dette Klæde, bleven indført, og disse Foranstaltninger kunde i hvert Fald have bevaret Hjemmearbejdet for Flanderns Vævere; men saa slog den konkurrerende Stad Antverpen sig paa Frihandelspolitik, aabnede sin Havn for det engel- ske Klæde og byggede en kolossal Handel op derpaa — til Brygges og de flamske Væveres Tab og Elendighed. Fuggerne og andre sydtyske Kjøbmænd greb Chancen, nedsatte sig i Antverpen og bidrog yderligere til at fratage Brygge en stor Del af Stadens gamle Handel — til deres egne Landsmænd s, de tyske Væveres, Skade. Og dog var den engelske Klædeindustri endnu langt fra at have naaet Fabrikationens Højdepunkt; Englæn- derne forstod i Virkeligheden kun at væve Klædet raat, men formaaede ikke at udføre de omstændelige Valknings-, Farvnings- og andre Processer, som udfordres for at gjøre fint Klæde færdigt til Forbrugerne. Hertil manglede Eng- lænderne paa den Tid ogsaa det vigtige Hjælpestof Alun, som kun fandtes i Østerland og paa Kirkestatens Omraade i Italien, hvor der skinsygt vaagedes over, at det ikke kom i andres Besiddelse. Englænderne kunde da kun ud- føre det raa Klæde, og der var endnu for Nederlandenes Industri et stort og indbringende Arbejde at gjøre, nemlig at opkjøbe det raatvævede, engelske Klæde og færdiggjøre