Englands Udvikling til industriel og kommerciel Verdensmagt og Irlands NedsynkeniI Fattigdom og Affolkning
To sideløbende Lærdomme til Belysning af Nationernes Udviklingshistorie og den nuværende Krigs Aarsager
Forfatter: Jul. Wulff
År: 1915
Forlag: Nielsen og Lydiche (Axel Simmelkiær)
Sted: København
Sider: 72
UDK: 33(09) Wul
DOI: 10.48563/dtu-0000168
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
15
Stedet for den engelske, men disse Produkter viste sig
uskikkede til at træde i den engelske Ulds Sted, og Flam-
lænderne var da nødte til at bruge engelsk Uld, uagtet
Udførselstolden paa denne blev dem en lammende Byrde i
Konkurrencen. De burgundiske Hertuger forstod dette og
forsøgte at skaffe Flandern en Tilførsel af Uld fra deres
andre Besiddelser; men efter Hertug Karl den Dristiges
Død i Slaget ved Nancy 1477 inddrog Kongen af Frankrig
det burgundiske Len som hjemfaldet til Kronen, og de
antydede Planer var dermed til Ende. Og i selve Flan-
dern forværredes Forholdet ved de ødelæggende Stridig-
heder, der bestod mellem de enkelte Stæder. Noget natio-
nalt Sammenhold fandtes slet ikke i dette Land. Brygge
havde i lang Tid været Hovedpladsen i Flandern og den
vigtigste Handelsstad i Nordvestevropa, ligesom den var
Klædehandelens Centrum; Englands nye Klædeindustri
var derfor et særlig haardt Slag for Brygge. Til Værn for
denne Stad og dens Opland var derfor Indførselsforbudet
mod engelsk Klæde, der senere afløstes af Told paa dette
Klæde, bleven indført, og disse Foranstaltninger kunde i
hvert Fald have bevaret Hjemmearbejdet for Flanderns
Vævere; men saa slog den konkurrerende Stad Antverpen
sig paa Frihandelspolitik, aabnede sin Havn for det engel-
ske Klæde og byggede en kolossal Handel op derpaa —
til Brygges og de flamske Væveres Tab og Elendighed.
Fuggerne og andre sydtyske Kjøbmænd greb Chancen,
nedsatte sig i Antverpen og bidrog yderligere til at fratage
Brygge en stor Del af Stadens gamle Handel — til deres
egne Landsmænd s, de tyske Væveres, Skade.
Og dog var den engelske Klædeindustri endnu langt
fra at have naaet Fabrikationens Højdepunkt; Englæn-
derne forstod i Virkeligheden kun at væve Klædet raat,
men formaaede ikke at udføre de omstændelige Valknings-,
Farvnings- og andre Processer, som udfordres for at gjøre
fint Klæde færdigt til Forbrugerne. Hertil manglede Eng-
lænderne paa den Tid ogsaa det vigtige Hjælpestof Alun,
som kun fandtes i Østerland og paa Kirkestatens Omraade
i Italien, hvor der skinsygt vaagedes over, at det ikke
kom i andres Besiddelse. Englænderne kunde da kun ud-
føre det raa Klæde, og der var endnu for Nederlandenes
Industri et stort og indbringende Arbejde at gjøre, nemlig
at opkjøbe det raatvævede, engelske Klæde og færdiggjøre