Englands Udvikling til industriel og kommerciel Verdensmagt og Irlands NedsynkeniI Fattigdom og Affolkning
To sideløbende Lærdomme til Belysning af Nationernes Udviklingshistorie og den nuværende Krigs Aarsager

16 det for Markedet. Med dette Arbejde sysselsatte Antverpen og de hollandske Stæder sig — ligesom den paa samme Maade stillede italienske By Florens — og tjente sig rige derved, uden at bryde sig om, at de flamske Væveres Ruin derved blev fuldstændig. Saa blev der i Slutningen af det 16de Aarhundrede opdaget Alunlejer i England. En engelsk Rejsende, Sir Thomas Chaloner, havde mod Slutningen af Dronning Eli- sabeths Regering besøgt Alunminerne i Kirkestaten og blev slaaet af de derværende Mineraliers Lighed med nogle, som kan kjendte fra England. Uagtet det naturligvis var Arbejderne i Alunminerne strængt forbudt at forraade Til- virkningens Hemmeligheder — ja, det var under Dødsstraf forbudt dem at forlade det pavelige Territorium — lykkedes det Chaloner at underkjøbe nogle af Arbejderne, skjule dem i store Fade og føre dem ombord i sit Skib. De bragtes til England, og i Aarene 1600—1615 førte de der anstillede Forsøg til et lykkeligt Resultat; trods højst omfat- tende pavelige Forbandelser kom en tilfredsstillende og billig Produktion af Alun i Gang i England, og dette Land ejede nu selv det vigtige Hjælpemiddel til fint Klædes Farvning, Valkning og Færdiggjørelse for Markedet — ja, det kunde forsyne det øvrige Evropa dermed. Da dette Standpunkt var naaet, og Englænderne følte sig i Stand til at udnytte den nye Situation, forbød den engelske Regering i 1614 al Udførsel af raatvævet Klæde. Ligesom i sin Tid Forbudet mod Udførsel af Uld, voldte ogsaa dette Forbud selvfølgelig Tab og Ulempe for mange Englændere, der levede af at tilvirke og udføre det raa Klæde, og Forbudet foranledigede endvidere en Krig med Holland 1614—17. Men Tabene var forbigaaende, og Enderesultatet blev det tilsigtede: England blev nu Herre over hele Klædefabrikationen og blev i Stand til at for- syne selve Verdensmarkedet med fuldt tilvirket Klæde; det havde altsaa nu tilrevet sig ogsaa den Indtægt, som Hollændere og Florentinere en Tidlang havde haft ved at færdiggjøre raatvævet engelsk Klæde, og snart blev Eng- lændernes Overlegenhed paa denne Industris Omraade saa stor, at de ikke længer behøvede at frygte nogen Konkur- rence. Saa kom den Tid, da Forbudene roligt kunde opgives. For de flamske Vævere stod endnu kun et Marked tildels aabent, nemlig Frankrigs, ellers dræbtes den flamske