Englands Udvikling til industriel og kommerciel Verdensmagt og Irlands NedsynkeniI Fattigdom og Affolkning
To sideløbende Lærdomme til Belysning af Nationernes Udviklingshistorie og den nuværende Krigs Aarsager
Forfatter: Jul. Wulff
År: 1915
Forlag: Nielsen og Lydiche (Axel Simmelkiær)
Sted: København
Sider: 72
UDK: 33(09) Wul
DOI: 10.48563/dtu-0000168
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
17
Klædeeksport af Englands Konkurrence. For England
havde Flandern nu saa ringe Betydning, at Tabet af Ca-
lais under Dronning Marias Regering ænsedes forholdsvis
lidt; Besiddelsen af »Porten til Flandern« var ikke længer
et Livsspørgsmaal for Riget,
IV. Englands Søfart skabes. Dets Kampe med Spanien
og Holland om Herredømmet paa Havet.
Da England blev et klædeproducerende Land, var det
paa ingen Maade noget stort Rige; dets Befolkning var
ikke en Gang saa stor som Danmarks nu: kun 2Va Mill.
Mennesker. Heller ikke var det blevet nogen Industristat
ved denne Produktions Overtagelse — det var endnu alde-
les overvejende et Landbrugsland; og allermindst var det
Industriland i Ordets nuværende Forstand: Maskiner, Fa-
brikssystem, Kul osv. fandtes ikke. Klædevævningen dreves
i England som i Flandern haandværksmæssigt. Men Over-
tagelsen af Førerskabet paa Klædeindustriens Omraade blev
dog Begyndelsen til Englands Storhed; dens Indvirkning
var langt mere indgribende og omfattende, end det maa-
ske ved første Betragtning skulde antages. Den forandrede
helt den engelske Politik; før havde dennes Formaal ud-
adtil været lille og begrænset, optaget af at bevare Uld-
markedet i Flandern og værne det mod Angreb fra Frank-
rigs Side. Men Klædeproduktionen og Klædeeksporten gav
den engelske Politik større Udsyn og mere omfattende
Opgaver, saaledes som den nærmest paafølgende Tid kom
til at vise. Klædeproduktionen krævede nemlig et Verdens-
marked — derfor skabte den Englands Udenrigspolitik og
Verdenspolitik.
I sin Stræben efter at skabe sig en Udenrigshandel
stødte England nu paa Spaniens Magt, og det i sin egen
umiddelbare Nærhed. Sagen var nemlig den, at Flanderns
Besiddelse ved Ægteskab var gaaet over fra det burgun-
diske til det østerrigske Hus, og i Begyndelsen af det 16de
Aarhundrede blev Flanderns daværende Arveherre tysk
Kejser og Konge af Spanien. Flandern blev altsaa pludse-
ligt et Led af Verdens mægtigste Rige — en Situation, som
kunde have været højst uheldig for England, hvis det
endnu havde været afhængigt af det llanderske L idmarked.
2