Englands Udvikling til industriel og kommerciel Verdensmagt og Irlands NedsynkeniI Fattigdom og Affolkning
To sideløbende Lærdomme til Belysning af Nationernes Udviklingshistorie og den nuværende Krigs Aarsager

Forfatter: Jul. Wulff

År: 1915

Forlag: Nielsen og Lydiche (Axel Simmelkiær)

Sted: København

Sider: 72

UDK: 33(09) Wul

DOI: 10.48563/dtu-0000168

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 80 Forrige Næste
17 Klædeeksport af Englands Konkurrence. For England havde Flandern nu saa ringe Betydning, at Tabet af Ca- lais under Dronning Marias Regering ænsedes forholdsvis lidt; Besiddelsen af »Porten til Flandern« var ikke længer et Livsspørgsmaal for Riget, IV. Englands Søfart skabes. Dets Kampe med Spanien og Holland om Herredømmet paa Havet. Da England blev et klædeproducerende Land, var det paa ingen Maade noget stort Rige; dets Befolkning var ikke en Gang saa stor som Danmarks nu: kun 2Va Mill. Mennesker. Heller ikke var det blevet nogen Industristat ved denne Produktions Overtagelse — det var endnu alde- les overvejende et Landbrugsland; og allermindst var det Industriland i Ordets nuværende Forstand: Maskiner, Fa- brikssystem, Kul osv. fandtes ikke. Klædevævningen dreves i England som i Flandern haandværksmæssigt. Men Over- tagelsen af Førerskabet paa Klædeindustriens Omraade blev dog Begyndelsen til Englands Storhed; dens Indvirkning var langt mere indgribende og omfattende, end det maa- ske ved første Betragtning skulde antages. Den forandrede helt den engelske Politik; før havde dennes Formaal ud- adtil været lille og begrænset, optaget af at bevare Uld- markedet i Flandern og værne det mod Angreb fra Frank- rigs Side. Men Klædeproduktionen og Klædeeksporten gav den engelske Politik større Udsyn og mere omfattende Opgaver, saaledes som den nærmest paafølgende Tid kom til at vise. Klædeproduktionen krævede nemlig et Verdens- marked — derfor skabte den Englands Udenrigspolitik og Verdenspolitik. I sin Stræben efter at skabe sig en Udenrigshandel stødte England nu paa Spaniens Magt, og det i sin egen umiddelbare Nærhed. Sagen var nemlig den, at Flanderns Besiddelse ved Ægteskab var gaaet over fra det burgun- diske til det østerrigske Hus, og i Begyndelsen af det 16de Aarhundrede blev Flanderns daværende Arveherre tysk Kejser og Konge af Spanien. Flandern blev altsaa pludse- ligt et Led af Verdens mægtigste Rige — en Situation, som kunde have været højst uheldig for England, hvis det endnu havde været afhængigt af det llanderske L idmarked. 2