Englands Udvikling til industriel og kommerciel Verdensmagt og Irlands NedsynkeniI Fattigdom og Affolkning
To sideløbende Lærdomme til Belysning af Nationernes Udviklingshistorie og den nuværende Krigs Aarsager

Forfatter: Jul. Wulff

År: 1915

Forlag: Nielsen og Lydiche (Axel Simmelkiær)

Sted: København

Sider: 72

UDK: 33(09) Wul

DOI: 10.48563/dtu-0000168

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 80 Forrige Næste
20 Sømænd ad Pavens Buller og kaprede lystigt de spanske Skibe overalt paa de Have, som Spanierne skulde have haft Eneret til at befare. Som bekjendt lykkedes det i 1588 Englænderne at vinde den afgjørende Sejr over Spanien, idet de tilintet- gjorde den store Armada, som Filip den 2den havde sendt ud imod dem; herved og i en stadig fortsat Guerillakrig til Søs, ført af Kapere og Smuglere, knækkede de Spani- niens tilsyneladende saa imponerende Sø- og Handelsmagt. England, der hidtil havde været en Stat af 2den Rang, naaede herigjennem frem til at være den protestantiske Formagt; Folkets Nationalstolthed blev derved stærkt vakt, og der sattes derved yderligere Fart ogsaa i Landets økonomiske Udvikling. Dette viser sig da ogsaa ved, at O 0 0 7 samtidig med Sejren over Armadaen bliver Hansestæder- nes Handelsvælde fuldstændig brudt. Hanseaternes Stilling havde i lang Tid været saa stærk i England som noget andet Sted; endnu under Edvard den 4de (1461—83) udvidede de stadig deres Privilegier. Vel fik de engelske Kjøbmænd den Gang Tilsagn om til- svarende Privilegier for dem selv i Hansestæderne, men de herom givne Løfter blev ikke holdt. Under Edvard den 6te (1547—53) blev Hansestædernes Privilegier vel indskrænkede, men Dronning Maria udvidede dem paany. Det blev Dronning Elisabeth, som gjorde Ende paa Hanse- aternes Magtstilling; i 1588 uddrev hun dem fra deres »Staalgaard« i London, hvorfra de saa længe havde ud- øvet en overvældende Indflydelse. Den Indflydelse fik Hanseaterne aldrig mere tilbage; Englands nationale Pro- duktion gav nu Landets egne Kjøbmænd saadanne For- dele, at de uden Vanskelighed fortrængte deres Rivaler. Engelske Kjøbmænd bosatte sig nu i tyske Byer: Emden, Elbing og Stade, hvorfra de førte det engelske Klæde ind paa Tysklands Markeder. Vel lykkedes det Hansestæderne at opnaa et kejserligt Dekret, der udviste de engelske Kjøbmænd af Tyskland, men saa fandt Kjøbmændene et Tilflugtssted i den hollandske Stad Middelburg, hvorfra de drev en stor Smuglerforretning paa Tyskland, og snart fik Englænderne paany Tilladelse til at bosætte sig i Tysk- land — først i Emden og Stade, siden i de øvrige Hanse- stæder. De hensygnende Hansestæder havde imidlertid faaet