Englands Udvikling til industriel og kommerciel Verdensmagt og Irlands NedsynkeniI Fattigdom og Affolkning
To sideløbende Lærdomme til Belysning af Nationernes Udviklingshistorie og den nuværende Krigs Aarsager

Efterfølgere — det var det lille Holland. Under deres 8()-Aars Uafhængighedskamp mod Spanien havde Hollænderne ikke alene tilintetgjort Antverpens Handel, men de havde erobret Portugals Kolonier i Brasilien og Indien og hævet sig til Verdens første Handels- og Sømagt; da. Hollands Uafhæn- gighed blev anerkjehdt i 1648, var Amsterdam Verdens vigtigste Handelsstad. Men England havde ikke besejret Spanien for at lade sig besejre af Holland; det maatte komme til en Styrkeprøve mellem de to Rivaler. Det en- gelske Forbud mod Udførsel af raatvævet Klæde havde været en Begyndelse til Kampen mod Holland; Naviga- tion sloven af 1650 blev det afgjørende Slag fra engelsk Side. Grundlaget for Hollands Magt og Velstand var dets Fragtfart paa alle Have; men ved Navigationsloven blev al Indførsel til England fra fremmede Verdensdele i ikke- engelske Skibe absolut forbudt, og for Evropas Vedkom- mende tillodes det kun fremmede Skibe at føre deres eget Hjemlands Frembringelser til England, ja, selv dette kun mod stærk Forhøjelse af den Told, de samme Varer betalte i engelske Skibe. Selvfølgelig var denne drakoniske Lov -— ligesom i sin Tid Forbudene mod Udførsel af Uld og af raatvævet Klæde — til en Begyndelse en meget betydelig Byrde for Englænderne selv. Men ogsaa den naaede sit Formaal: først at lamslaa den hollandske Fragtfart paa England, dernæst at fremtvinge Skabelsen af en mægtig engelsk Handelsflaade, hvilken atter blev Basis for Landets Or- logsflaacle og dermed for dets Herredømme paa Havet. Ikke uden Grund er denne Lov derfor bleven kaldt »Englands Charta Maritima« — dets Frihedsbrev paa Havet; selv Frihandelsapostlen Adam Smith siger, at Lo- vens Bestemmelser »var saa kloge, som om de var dikte- rede af den højeste Visdom.« Men uden blodig Kamp kunde Englands Maal ikke g jennemføres. Det kom i 1652 til en dundrende Søkamp mellem Holland og England i Nordsøen, og Krigen før- tes med største Heltemod fra Hollands Side; dets Flaade trængte endogsaa op ad Themsen til Gravesend, besatte Sheerness og brændte engelske Skibe ud for Chatham. Men ved Freden i Breda 1667 maatte Holland afstaa sine nordamerikanske Kolonier Ny Jersey og Ny York til Eng- land. Atter 1672—74 kæmpede England med Holland,